 |  | Den klareste stjerne |
 |
|
|||||||||||||
|
Mellem dine bryster en tråd af guld flettet, i sensommeren fugle kommer og stjæler den. Jeg ville forandre mig til en spurv, for at flyve til din seng, en rede jeg vil bygge i dit øre, med min sang dig vække om morgen, så du på mig altid tænker. Dine bryster er mine, dine øjne er mine, guldnøgler er dine hænder som mit hjerte åbner. Solen går ned i horisonten, lyser dine øjne op som de klareste diamanter. Af alle stjerne på himlen har jeg den klareste kær, jeg længes efter dig til dagens første skær. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-06-26 12:11:04 |
Efter at ha' læst en række af dine digte får jeg dét indtryk, at du nok er -to-sproget? Der' nemlig ret meget i dit ivrige, erotiske billedsprog, som minder mig om disse sydlandske sangere - og deres måder?
der er i al fald 'noget ungt, selvoptaget' over dette digt, synes jeg!
venligst ...
der er i al fald 'noget ungt, selvoptaget' over dette digt, synes jeg!
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
