Esoteriske Slips Kap. 31 En Engel | ||
|
||||||||||||||
Kap. 31 En Engel Helga lå ved min side og sov. Jeg havde ikke vidst, om jeg skulle spørge hende om arret på undersiden af hendes venstre bryst; så jeg havde ladet være. Det var jo heller ikke særligt iøjnefaldende. Helga havde altid haft et godt sovehjerte. Når hun snorkede lidt, var det altid meget afdæmpet og måske behersket. Hun kunne smile eller vrisse i søvne, men for det meste lå hun halvt på siden og virkede helt rolig og afslappet. Hun lignede en sorthåret engel. Det var kommet som en stor lettelse for mig, at genopdage min fysiske formåen. Helga havde været meget nervøs for at trykke for hårdt på mit venstre lår, som stadigvæk drillede. Det skal du ikke tænke på, havde jeg sagt og nydt hendes vuggende bevægelser. Hun havde været bedre til at holde sig i form. Det er bare skønt at blive taget af en rigtig mand, havde hun sagt, før hun kælede med mig igen. Hun duftede svagt af moskus. Den næste time var vi uden for tid og sted. Nu sov hun snart. Jeg var udmattet. Alligevel havde jeg ladet mig overtale til at læse lidt for hende. Sidst jeg havde læst højt, alene for hende, var vel den gang jeg var meget optaget af Jostein Gaarders bøger. Som barn var jeg fortrolig med engle, eller rettere sagt ”engel”. For jeg kendte jo kun én; min egen. De andre skytsengle havde jeg aldrig mødt eller snakket med. Jeg kunne ikke stå op. Og jeg nød varmen fra hendes hofter og lår, når vi lå i ske. Hvad mon hun drømte om? Noget godt? Jeg havde læst første og andet kapitel af bogen om Mørk. Så var hun faldet i søvn. Gråmis syntes åbenbart, at jeg skulle se at komme på højkant. Han sad i fodenden og kaldte lidt jaloux på mig. Han havde knurret ad hende, da vi havde lagt os. Det var noget rod, mente han nok. Jeg tussede ud i køkkenet gik på opdagelse i køleskabet. Uden mad og drikke”¦. Vi skulle jo bare have sovet til middag. Jeg tog et overfladisk bad og vaskede det værste (eller bedste) af massageolien af. Måske havde jeg vækket hende; i hvert fald var hun stået op, da jeg var færdig. - Åhr, det kunne du godt have sagt, så kunne vi have badet sammen. - Det er aldrig for sent, trøstede jeg og smed håndklædet fra mig. Med min arm om hendes midje gik vi ind under bruseren. - Vær forsigtig, sagde jeg”¦ - Hvorfor kan jeg ikke lade være, spurgte hun, da vi sad på sengekanten. Hun tændte en cigaret. Jeg har prøvet med nikotinplaster og akupunktur”¦ Hvorfor griner du? - Undskyld. Jeg kom bare til at tænke på en klog bekendt. Han morer sig med at blotlægge de mekanismer, der opretholder et af livets paradokser. Tobaksnydelse. Selv foretrækker han cigarer, lo jeg. - Du er sgu ikke helt almindelig”¦, svarede hun, og jeg er bare sulten. - Jeg smutter ned og henter et eller andet. Sushi eller pizza? drillede jeg. - Gæt! Og en stor Cola”¦ og ekstra tang. ”Ikke helt almindelig”, tænkte jeg. Måske lidt ”ualmindelig”. Ualmindelig dumdristig, i hvert fald. Esoteriske Slips Kap. 32 Markedskræfter Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler |
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!