Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Jeg vover pelsen, hovedkuls- 2.version
Jeg vover pelsen, hovedkuls- 2.version


Forfattersiden.dk
Forfatter: nhuth
Skrevet: 2012-04-10 09:56:25
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Under udarbejdelse --

Jeg vil så gerne se dit billede
nej ikke portræt;
verdensbillede i al beskedenhed.
Kønnets betydning?
Ufortyndet sædfarvet grågylden Rå linolie
Mit jegs leg? Om identitet, bedrag, udstillingsvindue
Solouheld? (født som sådan)
Nej, jeg er ikke påvirket,
hverken af bevidsthedsindsnævrende alkoholiske eller
- udvidende stoffer.
Hvad er det du ser?
Som er usynligt for følsomme svage mænd.
Jeg trygler dig: Lån mig dine øjne
Giv mig bare et glimt af et indblik.
Jeg har malet dig så tit
i ord, olie og tempera.
Musicere kan jeg ikke,
selv om du siger at jeg har gehør.

Camilla2012-04-21 01:40:24

Version 2 - som iøvrigt (også) betager mig - virker mere personlig på mig. Jeg aner konturerne af en kvinde. Og måske et lille savn?
nhuth2012-04-21 08:51:04
Kære Camilla. Du rammer plet. Ikke lille savn. Men fortærende og alt for ødelæggende savn af en vidunderlig kæreste, som ikke længere fandt samme grænseløse lykke og glæde i vores forhold som tidligere drev værket. Desværre er min kærlighed til hende ikke blevet mindre.
Du må have stærke "læseøjne".
Men digtet skulle ellers bare udtrykke min glubende nysgerrighed efter at kende kvindekønnets for mig uopnåelige viden. (Dette spørgsmål ligger latent i det meste af alt hvad jeg skriver).
Mange tak for din opmærksomhed og kommentar.
Venlig hilsen
Nhuth

Amanda Gyldenlyng2012-05-09 20:13:09

Hej Nruth

Jeg har ikke læst version 1, så jeg kan ikke sammenligne versionerne, men digt er ladet med følelser.
Det virker både intenst og stærkt.
Det er som om det vakler mellem det generelle og det meget personlige. Eller måske er ordet "balancerer" bedre?
Hvis det skal forstås som at jeget overfører sin undren overfor netop den savnede kvindes verdensbillede, er det forståeligt at han overfører sin undren til at gælde alle kvinder.
Men kvinder er jo slet ikke ens! Og hermed er det så det indholdsmæssige, jeg stejler lidt overfor.
Hvilket jo egentlig er udmærket, for så virker digtet på flere måde for mig.
Det både betager og provokerer ;-)

Vh. Amanda G
nhuth2012-05-09 21:28:44
Forståeligt (?) Jeg forsøger at fange et lille indtryk af "essensen af det kvindelige" - hvis noget sådant findes. Og det findes i mit univers. Aldrig rendyrket. Ikke nødvendigvis i alle tilfælde bundet til det fysiske kønsbestemte individ.
Mange meget forskellige kvinder udfolder deres feminine væsen vidt forskelligt - og alligevel forsøger jeg at fange noget særligt som er fælles.
Kvinder tænker jeg runde og kurvede. Mænd tænker jeg trekantede og lineære (tror jeg nok).
Jeg kan nok ikke komme det nærmere end det jeg udtrykker i den 2. version.
(1.version ligger også her på siden)
Du skal have mange tak for læsning og kommentar.
Venlig hilsen
Nhuth

nhuth2012-05-09 22:24:46

Jeg måtte gøre ovenstående kommentar kort, fordi jeg gerne ville se udsendelsen "Ordkraft" i tv.
Og straks da jeg fik tændt, fyldte Peter Bastian min stue med nogle af de ord om kvindesind og mandesind, som jeg ikke kunne udtrykke klarere.
Jeg glæder mig til at læse noget af ham (igen).
Vh. Nhuth

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk