Et Digt Om Kærlighed | ||
|
||||||||||||||
Hans øjne prikker hul på hende Så ulvetæven springer ud i hans ulveskød Hans berøring rammer hendes kerne Og vækker hende op til virkelighed ’Rigtigt’ Er det eneste hendes autenticitet kan jamre Imens han hamrer og hamrer Og hun i lidenskabelig og salig hengivenhed Tager imod hans hudløst blottede (k)ærlighed |
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!