Glæden ved at rejse (Essay) | ||
|
||||||||||||||
H.C. Andersen har engang sagt: ”At rejse er at leve!" Og selvom jeg aldrig har betragtet mig selv som den store beundrer af forfatteren og hans kunst, så må jeg sige at han med denne sætning har ramt plet. At rejse er virkelig at leve. Men hvad er det, som giver denne tilfredsstillelse kunne man spørge sig selv om. Hvorfor er det, at jeg får det bedre når jeg er ude at rejse? Hvorfor glæder jeg mig som et lille barn inden en forestående rejse, og hvorfor føler jeg mig frisk og nærmest som et nyt menneske efter at rejsen er afsluttet? Jeg ved det ærligt talt ikke - jeg ved kun at alle de førnævnte ting er rigtige. Når jeg tænker på dét at rejse, så bliver jeg fyldt med en fornemmelse af glæde og liv. Jeg føler den største lyst til at pakke de mest nødvendige ting ned i min håndtaske og ellers bare drøne af sted til lufthavnen. Og så bare følelsen af at være på vej! Det er ikke kun selve rejsen som giver glæden. Turen i bilen på vej til lufthavnen. At stå ved Gaten og vente på at man skal ombord. Og her kommer det mest forunderlige. Samtidig med følelsen af flyskræk kan jeg alligevel ikke vente på at komme ind i flyet og endelig påbegynde rejsen. Det er for mig noget af det mest fantastiske ved at rejse. Så mange forskellige følelser der mødes på én gang. Og når så rejsemålet endelig er nået! Jeg kan ikke beskrive, hvad det giver mig, at være i et nyt og fremmed land og bare se alle de her fantastiske ting, som man ellers kun har læst om eller set i fjernsynet. Tag for eksempel en for nylig gjort rejse til London. Alt ved denne tur forbinder jeg med glæde og spænding. Forberedelserne inden afrejsen. Alle de planer som man har. Forventningerne. Og når man så endelig er nået frem, så er det hele endnu bedre end man havde forventet, og ens sanser kan slet ikke leve op til alle de ting man ser og hører. Jeg husker tydeligt den første aften i denne fantastiske by. Jeg blev overvældet af alt det nye, jeg så. Menneskerne, som havde en helt anden mentalitet end jeg var vant til. Kulturen, som overvældede én. Man kunne nærmest se denne bys umådeligt spændende historie udspille sig for øjnene af én, og man kunne ikke andet end prøve på at opsuge og se alt det, man kunne nå. Efter denne rejse følte jeg mig virkelig som et nyt menneske, og jeg tog derfra med en varme og glæde indeni, som ingen ord ville kunne give en træffendebeskrivelse. Når der tales om at rejse, så bliver rejseformerne ofte opdelt alt efter om man foretrækker storbyrejser, kulturprægede rejser eller baderejser. Det er her at min begejstring for at rejse viser sig, for det er mig nemlig fuldstændig ligegyldigt hvor rejsen går hen. Jeg er ligeglad med om min næste rejse går til Sverige eller til Kina, om jeg skal være i et eksotisk eller et kulturelt land - bare jeg kan komme af sted! For jeg har nemlig alligevel i sinde at besøge alverdens lande, så hvorfor ikke bare starte med et tilfældigt? Hvorfor ikke bare beslutte en rejse i aften og påbegynde den i morgen? Hvis der er noget som kan gøre en rejse mere fantastisk, så er det hvis den er spontan! Selvfølgelig, der er også visse fordele ved i ro og mag at planlægge en rejse. Det er fantastisk spændende at se på bykort, at udforske det sted man snart skal besøge, så man kan være forberedt. Men jeg mener dog alligevel at der en gang imellem skal noget spontanitet til. Jeg har tit tænkt over hvilken person jeg ville have været, hvis jeg aldrig var kommet ud at rejse. Hvis jeg ikke var flyttet frem og tilbage og havde oplevet de forskellige kulturer. Der findes mennesker som bliver født i én by og dør i den selvsamme og aldrig rigtigt kommer ud i verden. Det er noget som jeg ikke ville kunne forestille mig. Nogle mennesker ville måske betragte mig som rastløs, og det er vel også helt i orden. For når det kommer til stykket, så er de følelser som det at rejse giver mig det hele værd - uanset hvad disse følelser så vil kunne betegnes som. Jeg kan ikke udtale mig på andres vegne, og der er velsagtens en del mennesker i denne verden som ikke forstår min kæmpemæssige begejstring for dét at rejse, men jeg kan kun sige at jeg ville føle mig som et meget fattigere menneske, hvis jeg ikke havde opdaget min glæde ved at rejse. Fattig i personligheden og fattig i opfattelsen af verden, vel at mærke. |
NannaLA | 2011-04-25 12:20:08 | |
Hej Nadia,
Det var dog et noget livsbekræftende essay du her har skrevet. Det var en farverig rejse du tog mig med på!
Jeg er ikke selv den store rejser, det har vi aldrig rigtig gjort os i i min familie, så har faktisk kun rejst 5 gange i mit 21 år lange liv. Men for mig betyder Danmark også noget helt specielt, sådan er vi jo heldigvis så forskellige :-)
Følelsen du beskriver, den passion du viser os, den kender jeg så udemærket. Den har jeg for kultur og København. Men det er en helt anden historie. Det jeg vil ind på, er, at jeg godt kan nikke genkendende til følelsen ved gaten, i flyet, i landet man lander i - det ville jeg bestemt heller ikke være foruden - som du beskriver. En helt særlig følelse, som det er svært helt at forklare. Du har gjort en mægtigt forsøg der fungerer!
Hele verden er din!
Mvh Nanna

mille | 2011-05-03 10:01:47 | |
Hej Nadia
Du tilhører en generation der har muligheden for at rejse og godt for dig at du er så begejstret for det. Jeg tror nok alle unge mennesker gerne vil ud og opleve verden, men som Nanna også er inde på, så er der mange andre gøremål, der kan glæde og inspirere.
Selv har jeg aldrig haft økonomisk mulighed for at rejse meget, men er ikke bitter af den grund, jeg husker en sommer, hvor vi som sædvanlig ikke havde råd, mine 3 børn var heldigvis så små, at det ikke generede dem. Vi kørte på loppemarked og undervejs hjem stoppede vi i en lille skov, hvor vi legede at vi var Robin Hood i Sherwood-skoven - så havde vi både været i England og også været på en tidsrejse.
Nogle år senere var vi på loppemarked i London, og jeg kom i tanke om fantasi-rejsen, på en underlig måde var det ligeså givende som at sidde i den virkelige by.
M.h.t. H.C.Andersen, så er eventyrene helt fantastiske, tidløse og geniale, hvad han ellers skrev har jeg aldrig rigtigt beskæftiget mig med - men alt kan jo overdrives og det blev det lidt i jubilæumsåret - hvor alle børnehavebørn kunne citere eventyr. hilsen mille

Nadia K | 2011-05-03 11:05:13 |
Hej Mille,
Tak for din kommentar!
Ja, sådan er vi allesammen forskellige, og det er også helt som det skal være. :-)
Hilsen Nadia
Tak for din kommentar!
Ja, sådan er vi allesammen forskellige, og det er også helt som det skal være. :-)
Hilsen Nadia
haleløs | 2011-05-05 08:17:44 | |
Medrivende og velskrevet beskrivelse; dog savner jeg dit synspunkt (ikke nødvendigvis erfaring) om visse andre rejseformer: på cykel (hørte engang en SAND historie om en forelsket indisk mand, som cyklede fra Indien til Sverige), på telttur eller camping, og med 'apostlenes heste' (gåben) evt. langs den gamle Hærvejen ned gennem Jylland.
Skyldes nu nok din unge alder og begejstring for at komme laaangt væk (- så tilgivet!).
Jeg er i øvrigt enig i dit antydede synspunkt på H.C. Andersen ... der findes faktisk LANGT større talenter hér inde !!!
venligst ...
PS min nordjyske familie rejser 'resser' bare de skal til købmanden. Sjovt - ikk' ?

Nadia K | 2011-05-05 12:47:28 |
Mange tak for din kommentar! :-)
Hahaha, jo, det er lidt sjovt, ja!
Venlig hilsen
Hahaha, jo, det er lidt sjovt, ja!
Venlig hilsen
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Mange tak for din kommentar! Den er jeg glad for :)
Du har fuldstændig ret, det er godt at vi allesammen er forskellige og har hver vores passion, hvis bare den giver os noget specielt, som vi kan bruge til noget, så er det jo ligemeget hvad denne passion end må dreje sig om :-)
Mange venlige hilsner
Nadia