 |  | Selvstændig samvittighed |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg stjal håbet i dine øjne, det gløder nu i mine hænder. Du var aldrig mere end underholdende tidsfordriv. Jeg er oprigtig ked af, at du blev fanget i mit spind af uforbeholden selvstændighed. Jeg har altid været en smule socialbesværlig, men jeg advarede dig dog. Min ironiske distance var ikke en rolle jeg påtog mig for at fremstå mere interessant. Hvordan skulle jeg vide At det netop var det, du længtes efter? Jeg kigger stadig op mod din lejlighed når jeg er i din del af byen. Håber at jeg støder ind i dig en dag, og du da vil sende mig et af dine hjertevarme smil Forsikre mig om, at jeg ikke er lige så hæslig som jeg føler mig. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
