 |  | Perfektionistens middag |
 |
|
|||||||||||||
|
Det var en varm dag i midten af juni, hun stod i sit nye store køkken, som hun havde fået hendes mand til at betale, så at hun kunne få et nyt og større, han havde brokket sig en del, fordi det betød jo at han skulle af med penge. Hun tog sin fine nye kødhammer frem, hun begyndte at hamre på et stykke kød. Hun forsøgte hele tiden at få manden til at synes at det var det værd. Hun slog et par gange på begge sider af kødet, hvorefter krydrede hun det med peber,salt og en knivspids chili, da manden elskede lidt chili på hans mad. Hun skar kødet i to stykker, puttede dem på en stegepande, så tog hun kartoflerne og smed dem ned i vasken og skrællede dem, så puttede hun dem i en gryde som blev fyldt med vand, hun satte dem til at koge, imens de kogte tog hun af bordet og dækkede op med kniv, tallerkner, gafler og glas, så lagde hun bordskånere på. De spiste da maden var færdig. En time før den film kom, den som hun gerne ville se, vaskede hun op og polerede glas, tallerkner, knive og alt der kunne poleres til det skinnede og til man kunne spejle sig i det, hun nåede lige at blive færdig. Det var en af de få færdigheder, som hun var rigtig stolt af, hun kunne altid tilrettelægge sine gøremål og det hun ville, så at de passede perfekt sammen, så at hun ikke skulle stresse for at kunne nå det, men også så at hun ikke skulle vente for at komme videre i dagens program. Den næste dag skulle de have gæster til middag. Hun købte ind, polerede det hele endnu engang, hun ville have at det hele skulle være perfekt. Hun startede at lave mad, hun tog gryder, pander, knive og alt hvad hun ellers skulle bruge op, et par minutter efter begyndte en dejlig duft af mad at brede sig. Det gav et sæt i hende, da hendes mand kom ud i køkkenet og sagde: "Det er alligevel godt, at du plagede om at få det nye køkken, det skulle vi have fået for lang tid siden." Hun sagde ingenting, hun vidste godt at kun var, fordi han nu kunne komme til kaffemaskinen, uden at ødelægge maden, det kunne han ikke i det gamle. Hun satte isasietterne på isbordet, de flade- og dybe tallerkner på borde, lige i tide til at gæsterne kom. De begyndte på måltidet, der var en del snak, det var en del af det at væreværtinde, som hun ikke brød sig om, hun mente at maden nåede at blive kold inden de fik det spist. De roste hendes madlavning i høje vendinger. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-08-10 13:03:38 |
Fine, tydelige 'billeder' af en husmors'trummerum'. Kun en perfektionist er indehaver af al dén service og polerer sine glas. Synes måske nok, teksten fortjener (mindst) en ekstra gennemskrivning; se f.eks.
linie 7 'Hun skar kødet i so stykker , ' ???
venligst ...
PS smilede dog lidt ad, at HUN tilsyneladende tilbereder bøffer og kartofler lige længe (U-realistisk)!
linie 7 'Hun skar kødet i so stykker , ' ???
venligst ...
PS smilede dog lidt ad, at HUN tilsyneladende tilbereder bøffer og kartofler lige længe (U-realistisk)!
| christina1991 | 2011-08-14 16:55:19 |
Tak, for det.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
