 |  | Farveblind og fornyet |
 |
|
|||||||||||||
|
Han spørger ikke til min fortid, og en indestængt lettelse forlader mine lunger. Det er måske den pause, jeg har brug for. Slipper for at identificere mig med den, jeg engang var og som jeg på mange måder stadig leder efter. Vi sidder på en bodega i nærheden af mit gamle liv. På trods af en frygt for et rende ind i gammel historie, får han mig til at sænke paraderne og glemme den verden, jeg normalt er så god til at tage stilling til. En smule salonberuset får jeg øjenkontakt med ham. Med sin jyske dialekt tryllebinder han mig med fortællinger jeg ikke før har hørt. Jeg bemærker først nu hans barylergrønne øjne og interessen for hans væsen stiger ligesom røgen i lokalet. Trygheden ved hans nærvær forundrer mig. Jeg skal ikke gøre mig umage for at virke interessant og jeg har måtte sande, at min kækhed er spildt på ham. Da han spørger, om vi skal slutte aftenen hos mig er mine lyster for længst vakt og et veltilfreds smil breder sig på mine læber. Da han dagen efter forsvinder ud ad døren, trækker jeg mageligt dynen op om min nøgne krop. Han er et dejligt voksent afbræk i en verden af ansvar. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Tak for din kommentar.