 |  | Et blik ind i sjælens port |
 |
|
|||||||||||||
|
Alle disse små ting som tilsammen blev store dem bebrejdede jeg dig definerede dig ud fra dem Deres eksistens indtog alt solens stråler kunne ikke nå igennem skyerne og et smil kunne ikke kompensere for de stikkende ord i så stort et antal Jeg forbandede din kulør dog, så jeg på mine egne spor efterlod jeg de selvsamme farver men jeg malede dem over med rødt Din svaghed blev forvekslet med ondskab og min ondskab med svaghed og langsomt svandt kærligheden ind til fordel for en indestænkt vrede Men! Et blik ind i sjælens port tog vreden med sig og erstattede den med tilgivelse for nogle fejltagelser, ikke selvforskyldte | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
