 |  | Havefilosofi |
 |
|
|||||||||||||
|
Når jeg sidder i min have og filosoferer mens livet gror frit omkring mine fødder er det som selve naturen demonstrerer at alt liv er fra jordens rødder Et sted i jordens kerne ligger et frø der ligger det trygt, lunt i vinter fra frø skal du komme, fra rod vil du dø til et sted i jordens indre. Filosofien er skrøbelig og i forfald muldens magt har kapituleret en rislen fra bøgen er det et kald eller overfilosoferet Mariehøns i salaten, gule og røde sneglespor på flisen viser vejen en myrehær bærer de døde på geled de følger stregen Korsedderkoppen spinder sit spind i ligusterhækkens grønne kviste venter på en flue skal flyve ind i spindet og her livet miste Så kort er livet hvis man er flue først fri og pludselig mad som en edderkop i min stue først fri og pludselig flad Moder natur vækker mig brat en dråbe rammer min pande Jeg ser på det halvvisne krat så slipper jeg for at vande. Filosofien afbrydes som jeg går ind Jeg laver kaffe og rister brød lukker døren for vejr og vind mariehøns og fluers død. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
