 |  | Esoteriske slips kap. 89 |
 |
|
|||||||||||||
|
Palais Lichtenstein, fobi eller forbi Lichtensteins fly landede næsten planmæssigt i Flughafen Zürich kun tyve minutter forsinket. Vejret var ganske dejligt. De taxiede langsomt hen til det rolige private afsnit. Sygeplejersken følte sig næsten som en dronning på statsbesøg. En bil meget lig bilen på Katrinelund kørte frem til flyet, hvor to fransktalende mænd hjalp direktøren ned ad trappen og hurtigt fik ham placeret til hans tilfredshed i det store skinnende køretøj. - Bonsoir Michèl, sagde han til chaufføren,der gik om og hjalp hende ind.. Madame est mon assistent. Det tog blot tre kvarter at køre ud til palæet, hvorfra der var en smuk udsigt over søen. En ung kvinde kom ned ad hovedtrappen, for at tage imod. Hun talte gebrokkent dansk. Direktøren præsenterede dem for hinanden; hun var en slags husholderske. Chauffør Michèl bar bagagen ind og så efter, at Lichtenstein kom godt op med trappeliften. - Der er middag til tre klokken otte, som De har bedt om. - Tak. Så kan vi nå, at pakke lidt ud. Nu skal jeg vise Dem Deres logi sagde Lichtenstein til sygeplejersken. Jeg hader det ord. De sørger jo bare for, at jeg ikke bliver syg. Findes der ikke et nyt ord for kammerjomfru? - De må gerne sige kammerdame, hvis det passer Dem bedre. - Tak. Vi får en gæst hjemmefra til middag. Jeg mødte hende i sin tid, da hun paradoksalt nok arbejdede på at bistå PET i Danmark med at drage mine forretningsmetoder i tvivl. Nu er vi de fineste venner og hun tænker vist på at slå sig ned her i landet. Så jeg har lovet at hjælpe hende i den første tid. Hun er indtil videre indlogeret ovre i sydfløjen. Han fulgte sin nyudnævnte ”kammerdame” med elevator op til første sal. - Ja, det er længe siden jeg kunne bruge trappen i hall’en. Men hvis jeg selv kunne springe omkring, ville jeg jo nok ikke have haft fornøjelsen af Deres selskab”¦ Nu skal De se, deres suite, garderobe og badeværelse. - Jamen, jeg anede jo ikke”¦ - Det skal De ikke bekymre Dem om. Vi spiser om en halv time. Uformelt. Hun åndede lettet op. ”Uformelt”. Så kunne hun godt nå at pudre næsen. Klokken tyve nul-nul gik hun selvsikker i sin smukkeste kjole ned ad trappen i hall’en. Lichtenstein tog imod og præsenterede de to kvinder for hinanden, før de gik til bords. Så skreg Eliza højt! - Flyt det ækle kryb! Direktøren råbte en ordre. Straks kom Michèl løbende med Süd-Deutscher Zeitung og klaskede en sort edderkop, der var på vej ind i til middagsbordet. SLUT | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
