 |  | 16 år og (ikke) elsket |
 |
|
|||||||||||||
|
Fortalt af en pige der levede under tyrani.. I dag er hun fri og klar på livet igen. I lidt over et år, da jeg var 16-17 år havde jeg mit første lange forhold. Mit eneste lange forhold. I dag er jeg 20 år, og har ikke kunnet have et forhold siden. Jeg bliver bange når nogen kommer mig for nær, og væmmes ved selv den mindste intime kontakt. Jeg føler jeg er blevet ødelagt, og jeg frygter at mit forhold til fyre og sex aldrig bliver normalt igen. Igennem de ca 1½ år gik jeg fra at være en glad teenagepige til at blive en selvskadende-spiseforstyrret deprimeret pige. Alle mine weekenden i den tid blev tilbragt sammen med min kæreste. Jeg ved ikke hvorfor jeg var der så længe, da langt det meste af tiden var et helvede for mig. Men svaret er nok, at jeg ikke turde smutte. Jeg prøvede et par gange uden held og først efter lang tid kom jeg helt fri derfra. Jeg var bange for truslerne der blev skudt efter mig, men jeg blev også fordi jeg ikke ville være et ondt menneske, og det var netop hvad jeg var, hvis jeg gik fra ham. Nøgleordet i vores forhold var Ondskab. Og det var mig der var fuld af den. Jeg forsøgte at nægte ham sex, på trods af at han var min kæreste og at han ville have mig som kæreste selvom jeg var fuld af fejl. Jeg skulle bare være taknemlig for at han ville være sammen med mig, for det ville ingen andre. Jeg ville aldrig kunne finde en anden som ville have mig, som satte pris på mig, for jeg var så forkert og jeg var slet ikke som en kæreste skulle være. Det var også en af grundene til at jeg blev så længe, for jeg ønskede jo heller ikke at leve alene resten af mit liv. Og han havde jo sikkert ret når han fortalte alle de grimme ting om mig. Den dag i dag ved jeg stadig ikke helt hvad jeg skal tænke om det. Om det måske var mig der faktisk var den onde, eller om det var ham. Måske havde han faktisk krav på de ting han forlangte. Han brugte frivillig tvang til at få mig i kanen. Han brugte mig når jeg sov og han drak mig fuld så jeg ikke gjorde modstand. Han brugte psykisk terror til at få mig til at makke ret, og gav mig dårlig samvittighed når jeg forsøgte at gå imod ham. Jeg græd meget når det skete, men så stoppede han også, så han gjorde jo intet forkert. Sådan kom det hvert fald til at lyde. Men han hørte jo ikke på mig, da jeg sagde nej de første tusind gange inden. Stemningen var dårlig efter det var sket, for så var jeg jo en led kælling der slet ikke var som en kæreste skulle være. En ting var sikkert efter det her, og det var at inden dagen var omme, så lå han igen og skubbede i mig. Det havde han fortjent, det var hans ret. Han var ligeglad med at jeg var ked af det. at jeg ikke havde lyst, at det gjorde så pokkers ondt! Med tiden lærte jeg at ”flyve” ud af mig selv, så der kun lå en tom skal tilbage af mig. Den fysiske og psykiske smerte blev for stor. Jeg kunne ikke være i mig selv. Og jeg følte mig så beskidt bagefter. Jeg lod vandet rinde ned over mig i lang tid bagefter, men jeg blev aldrig ren. Jeg stod altid under bruseren længe. Her kunne jeg for mig selv stå og græde og ønske mig langt væk. Jeg vidste aldrig hvad der ventede mig når jeg kom tilbage. Hvilken stemning, sindstilstand eller humør han havde. Ville han kramme, ville han slå? Jeg vidste det ikke. Det var også det eneste tidspunkt jeg måtte gå i bad alene på. Ellers skulle han altid med. Selvom jeg gang på gang sagde nej. Men han tvang sig adgang. Der var heller ikke noget der hed at sove i nattøj. Det gjorde man bare ikke som kæreste. Det var ondt og modbydeligt af mig at ville det, og han vidste snart ikke om han kunne have en kæreste der gjorde det! | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-02-01 14:40:47 |
Interessant overskrift til velskrevet tekst om ... kærlighed som netop IKKE er dét!
Tjaeh; det' ikke altid let at være teen ... GODT, dén tyran nu er fortid!
Hellere uden - i så fald - forlang, at dine egne grænser altid respekteres ;)
venligst ...
Tjaeh; det' ikke altid let at være teen ... GODT, dén tyran nu er fortid!
Hellere uden - i så fald - forlang, at dine egne grænser altid respekteres ;)
venligst ...
| nhuth | 2012-03-27 21:43:14 |
Jeg sidder stadigvæk og håber at din gribende tekst må være fiktion, selv om jeg overbevist om det modsatte. Han må være en håbløs og amputeret idiot.
Der er heldigvis masser af ægte kærlighed her på siden
Du ønskes held og lykke i dit voksenliv og skriverliv - med kærester og ord fra en anden skuffe,
Der er heldigvis masser af ægte kærlighed her på siden
Du ønskes held og lykke i dit voksenliv og skriverliv - med kærester og ord fra en anden skuffe,
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
