 |  | Mørke |
 |
|
|||||||||||||
|
Mellem sin pegefinger og bordpladen knuser han de sidste krummer fra noget franskbrød, der på et tidspunkt blev skåret og spist selv samme sted. Han stirrer med tomme øjne på noget gennem vinduet eller på en plamage, der har indfundet sig på enten ydersiden eller indersiden af ruden. Et par uvaskede tallerkener står spredt på køkkenbordet, og resterne fra aftensmaden står fremme i et fad. Fra hans uvirksomme hånd gløder spidsen af en cigaret. Den er nyligt tændt men ikke som den første. En flaske står på bordet. Radioen er slukket, og gadelygterne endnu ikke tændte. Datteren er et sted inde på den anden side af væggen på sit værelse. Hun sidder måske ved sit skrivebord og laver lektier. Eller også gør hun ikke. Han ved det faktisk ikke. Det kan også være, hun er gået i seng. Han hører ikke en lyd derindefra, selv ikke hvis han virkelig lytter efter, så måske ligger hun nu under dynen og sover. Hvor mange mon klokken er blevet? Han tænker det men løfter ikke hovedet for at se op på uret, der hænger over døren ud til gangen. Det kan være den er ved at være mange. Men hun burde nok alligevel sidde og lave lektier. Ukoncentreret og uforberedt, sagde de. ”Det virker som om, at uro på hjemmefronten gør hende ude af stand til at fokusere på sit skolearbejde.” Uro på hjemmefronten, tænker han. Hvilken uro? Der kunne nærmest ikke være mindre uro. For et par måneder siden kunne de have talt om uro. Før moren rejste og efterlod lejligheden i hjerteskærende tavshed. Siden da har der været stille. Meget stille. For stille. Men hun råbte nu alligevel aldrig af pigen. Han rejser sig nu fra køkkenstolen, langsomt og modvilligt, og rækker ud efter dørhåndtaget. Med døren på klem kaster han et blik ind i værelset. Der er ingen lys tændt. Han kan ikke høre hende derinde. Så sover hun nok. Han har ikke bemærket, at hun er gået i seng. Hun må have været ude og børste tænder og skifte til nattøj, uden han har hørt det. Hun bliver også så stor. Hun klarer snart det hele selv. Snart vil han være helt unødvendig. Han lukker forsigtigt døren igen. Nu han alligevel står op, kan han vel lige så godt begive sig ud af køkkenet. Fra bordet tager han askebægret, mens han holder den halve og stadigt glødende cigaret mellem tommel- og pegefinger. Med den anden hånd tager han i lågen til køleskabet. Han føler efter en flaske og skubber lågen i igen. Han behøver ikke slukke noget lys på vej ud. Ude i gangen sparker han modløst efter en dukke, der ligger med ansigtet ned mod det nedtrådte gulvtæppe. Han rammer ikke. Måske med vilje. Inde i stuen stiller han askebæger og øl på et lille bord ved siden af en gammel lænestol. Han overvejer at tænde standerlampen bag stolen men sætter sig i stedet. Der er langt ned i stolen, og han dumper ned med en kendt, tung fornemmelse. På bordet ligger en fjernbetjening, som han med en slap hånd rækker ud efter. Endnu engang rammer han ikke rigtig. Måske med vilje igen. Måske ikke. Cigaretten ligger på kanten af askebægret og gløder rødt. Den er ved at ryge sig selv, og når den om lidt er i ubalance med tyngdekraften, vil en lille kegle af aske tippe ned og efterlade cigaretten lidt kortere, end den var før. Det kan være farligt, det ved han. At lade en tændt cigaret ligge mens han endnu en aften falder i søvn i lænestolen. Alligevel rækker han ikke ud og skodder den. Han lader den ligge og gløde i askebægret, mens han lader alkoholen virke i kroppen, inden han langsomt glider ind i en tung og drømmeløs søvn. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-07-18 15:59:40 |
velskrevet portræt af en modløs, enlig far; symbolikken i smøgen, som ryger sig selv, er SUPER!
venligst ...
venligst ...
| annaschytte | 2012-07-19 15:27:03 |
Tusind tak!
| Anne. | 2012-07-19 14:00:24 |
Bliver ved med at tænke, at han måske godt ved, at datteren er stukket af??? Hvis hun altså er det????
Velskrevet, men det ville være med overskueligt, efter min mening, men nogle afsnit, men det er da også det eneste jeg kan sætte fingeren på! ;)
Mvh. Anne
Velskrevet, men det ville være med overskueligt, efter min mening, men nogle afsnit, men det er da også det eneste jeg kan sætte fingeren på! ;)
Mvh. Anne
| annaschytte | 2012-07-19 15:35:45 |
Tusind tak for svaret! Jeg havde ikke opdaget, at skriveprogrammet herinde ikke tager så godt imod afsnit med indryk. Har ændret på det.
Jeg havde overvejet, at datteren skulle være stukket af, og synes bestemt stadig, at det er en interessant vinkel! Efter min mening er hun dog ikke gammel nok (endnu) til at stikke af. Hun er simpelthen bare en lille pige, der har lært at tage sig af sig selv, fordi der ikke er andre til det. Jeg tror, hun bliver hos far i hvert fald lidt tid endnu og passer på ham, nu hvor mor har valgt at forlade dem.
Vh. Anna
Jeg havde overvejet, at datteren skulle være stukket af, og synes bestemt stadig, at det er en interessant vinkel! Efter min mening er hun dog ikke gammel nok (endnu) til at stikke af. Hun er simpelthen bare en lille pige, der har lært at tage sig af sig selv, fordi der ikke er andre til det. Jeg tror, hun bliver hos far i hvert fald lidt tid endnu og passer på ham, nu hvor mor har valgt at forlade dem.
Vh. Anna
| nhuth | 2012-11-20 07:50:14 |
Stærk beskrivelse af det totale omsorgssvigt. Uden vold, uden tæv, uden fysisk mishandling, bare helt uden noget....
Vh.Nhuth
Vh.Nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
