 |  | Esoteriske Slips Kap. 8 En venskabspant |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 8 En venskabspant Mørk bød mig indenfor, da vi sidst på dagen var nået tilbage til hans adresse, men jeg ville hellere hjem og fordøje dagens indtryk. Min cykel var i god behold. Vi traf ingen ny aftale. Han ville have rigeligt at gøre i de kommende dage, hvor håndværkerne ville omdanne forretningen. I aften skulle jeg bare skrive. Jeg havde da haft skitseblokken fremme nogle gange undervejs i byen og gjort en del notater. Så der var rigeligt materiale. Gråmis løb mig imøde i entréen. Han ville lige huske mig på den røgede sild! Fair nok, der var ingen fjer på gulvet. En time på chaiselongen var tiltrængt, men turen havde også været god for benene. Jeg tømte mine jakkelommer i skålen på bordet. Det lille nøglevedhæng med haren førte et øjeblik mine tanker tilbage til mandag aften hos Michael og Rie - og filmen. Det var jo flere år siden, hun havde givet mig det lille smykke. Vi havde moret os og hygget os den aften, hun gav mig det. ”Et venskabspant” havde hun kaldt det. Ikke kærlighedspant. Det var den aften vi havde danset til Procol Harums ”A whiter shade of pale” til vi blev afbrudt af Michael, der ikke kunne sove i den larm. Jeg tror, han udtrykte lettere forargelse, da han spurgte: Skal I ikke osse snart i seng? Jeg tog haren med hen til skrivebordet og lod den forstyrre mig jævnligt, medens jeg skrev videre på fortællingen om ordhandler Mørk. Han vil uden tvivl tilgive mig for disse sidespring, hvor han har en mindre fremtrædende rolle, end jeg havde planlagt. Måske skulle jeg besøge galleriet snart? Ikke for at købe moderne kunst, men bare for at møde Helga på hendes hjemmebane. Det ville være uhøfligt bare at komme anstigende. Det ville jeg ikke tillade mig. Og vores børn skulle ikke være ”mellemmænd”. Jeg erkendte, at jeg havde brug for at tale med hende. Der var sket alting og ingen ting i de forløbne år. Meget havde ændret sig. Allerhelst ville jeg så gerne kunne genopleve den åbenhed og umiddelbare ærlighed, som vi mente at repræsentere i vores forsinkede ungdomsoprør. Måske havde vi lært, at ærlighed aldrig er ubetinget, men relativ i sit væsen. Jeg sov dårligt og valgte at tage tyren ved hornene. Med en kop kaffe og en smøg satte jeg mig til at skrive igen. Først slettede jeg nogle ligegyldige mails. Så vågnede jeg for alvor op. Afsender: HelGaL. Alle mine bekymringer og spekulationer blev fejet af bordet efter ét tastetryk! ”Hej kære ven. Det er snart længe siden. Jeg savnede dig ved min lille reception - men du må altså snart komme og se lokalerne. Og for at være helt ærlig: jeg trænger til at snakke med dig. Ring lige til mig ved lejlighed. Kærlig hilsen Helga. Dét, der var så svært for mig, klarede hun på to linjer. Jeg greb telefonen, men det gik op for mig, at klokken faktisk var to, også inde hos Helga. Jeg tvang mig ind i seng igen og drømte videre. Esoteriske Slips Kap. 9 Blomsterløgene Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
