 |  | Stop med at prøve |
 |
|
|||||||||||||
|
Den umenneskelige følelse, af afmagt Den eneste urørlige følelse i livet, som borer sig ind i dit indre Hjertet tømmes for kærlighed og glæde Og du vil forhindre det, med dine sidste superkræfter Men du står tilbage Kraftesløs og forvildet i livets labyrint Følelsesløs og kold Tilskuer til det der passerer forbi Indenfor rækkevidde, men urørligt for netop dig Der er intet at gøre Væk, forsvundet, faret vild på vejen til det der engang var Alene på den evige sti Der er ikke en ende på denne følelse Ikke én erstattende livsglæde der kan forhindre det uundgåelige Men der er intet at gøre Du kan ligeså godt stoppe med at prøve | ||||||||||||||
 | nhuth | 2012-04-21 09:04:51 |
Sådan! Ubarmhjertigt og ufatteligt.
Du rammer meget præcist. Og det gør ondt.
(i 11. linje mener du vel "faret"?)
Venlig hilsen
Nhuth
Du rammer meget præcist. Og det gør ondt.
(i 11. linje mener du vel "faret"?)
Venlig hilsen
Nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Men tak :)