 |  | Del 1. HG og Pariserkvinden |
 |
|
|||||||||||||
|
HG og paris Under en violet himmel der dufter ukendt, kommer en mand gående. Han bevæger sig hen ad et forhindringsløst fortov i et tempo der kunne beskrives som largo. I dette isolerede øjeblik har han forladt verden. Kæder af tanker er ved at detonere i hans hoved; hvis man fjerner al interiør i en lastbil, hvor mange knappenåle vil den så i givet fald rumme? Hvis mennesket er et eksperiment, hvor sidder så stopknappen? Han forestiller sig en verden hvor den gode tanke kommer til udtryk gennem uafhængige lydbølger. Han svæver i et åbent kredsløb rundt om jorden. Han spadserer foroverbøjet med hænderne på ryggen. Gangarten får ham til at virke ældre, men netop gangarten giver fortælleren en ide. Manden, foreløbig Hg - skal sættes ind i en hundrede år tidligere kontekst, hvor man spadserede i lineære mønstre - og tænkte store tanker. Han kunne sove på en bænk under åben himmel, kun afbrudt af usund hosten. En udhungret krop i nervernes vold. En spirende og uforudsigelig ondskab. På indersiden af fortællers hoved udvikler et scenarie sig. Johannes er på vej til stævnemøde med Cordelia. Hg er ikke Johannes, og hans menneskesky adfærd umuliggør ethvert initiativ i retning af et stævnemøde. En anden følger. Et tænkende menneske spadserer gennem Københavns gader optaget af en indre kollage. En fugtig hånd parerer for et ansigt der tilhører en person med hang til melankoli. En krop drejer sig anspændt, krampagtige forsøg på forsvar der opløses inden de materialiserer sig. Ord ringer for hans ører; underlødig og svag. Hg har aldrig haft en ond tanke. Det er ikke længere nok at observere gennem en linse, fortæller må vide mere for at kunne skrive, og hvorfra kommer oplysningerne om Hg’s tanker? Historien må tage afsæt et andet sted, måske inddrage en tredje person der kan fungere som bindeled, og i øvrigt supplere med oplysninger fra og om den intetanende Hg. Fortæller har en kvinde i tankerne, men hun kan ikke flyttes. Hun er forankret i kvarteret omkring Pére-Lachaise. Fortæller føler sig trængt op i en krog. Et sidste desperat forsøg på at muliggøre et møde udmønter sig i et genreskift. Det ophæver barrieren mellem Hg og kvinden, for så vidt de er havnet i en tidslomme og nu befinder sig i receptionen på et hotel i en ukendt by. Fortæller er i besiddelse af det helt rette udgangspunkt; tøven”¦ Del.2. Strasbourg | ||||||||||||||
 | nhuth | 2013-06-14 17:47:32 |
Svær at læse. Der er noget af teksten der er smuttet ud over højre margen. Det har jeg aldrig set før.
PS: "detronisere" skal formentlig være: "detonere"?
Vh.Nhuth
PS: "detronisere" skal formentlig være: "detonere"?
Vh.Nhuth
| haleløs | 2013-06-15 16:47:07 |
faktisk velskrevet, dog noget snørklet, synes jeg.
Go'e billeder; er der noget, som hedder 'SørenAabyKirkegård'-genre? I al fald dette, som falder mig ind.
Ta'r resten senere ;)
venligst ...
PS 'detronisere' = aftage / fratage se selv: http://sproget.dk/lookup?SearchableText=detronisere
PPS teksten flyder stadig ud; det tiltrækker ikke mange læsere!
Go'e billeder; er der noget, som hedder 'SørenAabyKirkegård'-genre? I al fald dette, som falder mig ind.
Ta'r resten senere ;)
venligst ...
PS 'detronisere' = aftage / fratage se selv: http://sproget.dk/lookup?SearchableText=detronisere
PPS teksten flyder stadig ud; det tiltrækker ikke mange læsere!
| Nisch | 2013-06-15 17:31:14 |
detonere er nu rettet for 2. gang..:)
ved godt min tekst er mættet - redigeres løbende...
ved godt min tekst er mættet - redigeres løbende...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
yeps...der skulle ha stået detonere, tak - retter, og prøver et mere simpelt skriveprogram
jeg kan selv se hele teksten.., ikke noget der er smuttet ud over højremargen..:)