 |  | Historier i lejrbålets skær 1. C):) |
 |
|
|||||||||||||
|
Manden satte sig ved bålet, åbnede sin jakke og tog en pibe frem fra inderlommen, fra venstre jakkelomme frembragte han en æske tændstikker, hvoraf en enkelt måtte lide den strøgne død, til ære for tobakkens gunst, som snart spredte en herlig duft, der ledte tankerne mod fyrreskove og græsenge. Han rettede på sin sorte hat og lod en enkelt hånd glide gennem skægget, mens små pulsende røg søjler, luftige og lette, steg raskt op i natten. Øjnene var plantet på denne skikkelse, som var kommet ud af mørket, til denne lille forsamling, blot for at behærlige dem, med en af fortællekunstens dyder. ”En historie”¦ jovist”¦ jovist, lad os begive os ind i mysteriernes midte og lade fornuften hvile her ved dette lyshav, som skylder nattelyet ude. Den aften var mørk som denne, regnen faldt som tårerne fra den sørgmodige moders øjne, vinden lod træer falde, som var de blot korthuset under gamblerens fiasko. I en lille dal ikke så langt herfra, hvori, for mange år siden da ridderne stadig sloges og elverpigerne dansede med hule rygge, kunne findes en lille lund af birketræer. I denne lund som lå udenfor en lille landsby, hvis navn påbyder en anden historie, som vi gemmer til en anden stille nattestund. I denne lille lund kunne man finde byens smedje, i hvis kælder denne stormfyldte nat, man kunne finde den grådkvalte og bange kvinde i huset, med sit barn trygget ind mod sig, lyttende”¦ ventende. Årsagen til denne stakkels kvindes frygt, skulle findes uden for huset, i åbningen ind til smedeværkstedet, var en skikkelse spændt fast med tunge kæder, brølende og bandende stod han der i smertens vold, som den kun føles, når man bringer sin familie i fare. Det var faderen i huset, som 30 dage forinden ved sidste fulmåne, havde påført sig vareulvens forbandelse og nu ventede i smerte på forvandlingen, skulle være fuldbragt, stod i regn og storm, lænket som en hund blot for at beskytte sin familie. Mens knogler lod sig rædbrække og atter samles i ulvens navn, sad den stakkels kvinde i tårevædet håb om, at kunne se morgengryet falde på sin mand. Et langt ulvehyl lod natten vide, at forvandlingen var fuldbragt og ganske som man ville forvente, stod nu et ulvelignende væsen, lænket i åbningen til smedjen, hylende og flående, snerrende og gøende. Kvinden rejste sig nu stille, for skønt frygten havde tag i hende, ville nysgerrigheden dog, at hun skulle se sin mand, eller det monster som nu holdt hans sjæl. Men skønt hun skimtede gennem det lille kælder vindue og hun kunne ane smedjen gennem regnen, var hendes mand ingen steder at se, der hang kun en enkelt kæde og dinglede”¦ Den næste dag vågnede konen med et sæt, hun mærkede straks sin mands grove hånd glide over hendes kind, og hans læber mod sin mund. Hans tøj var trevlet og kun bukserne var nogenlunde hele, men ligegyldigt var det, for de var sammen igen, skønt dette mareridt ville gentage sig om 30 dage. Manden ledte sin kone og barn op af den fugtige kæler, konen gik i gang med at finde noget mad frem, mens manden satte sig i sin magelige stol under det ældste birketræ i gårdspladsen, med sin datter i armen. Han skulle netop til at tænde op i sin pibe, da en ung ulvinde kom ud fra træerne, skønt de ellers holdt sig langt fra byen. Konen kom netop ud med maden, men stoppede brat da hun så ulven, vendte sig og løb ind i huset igen. Manden sad stille i stolen og så blot på ulvinden, en underlig ro lå mellem dem, mens deres blikke lå fastlåst i hinandens øjne. Hun kom hen til ham, så mod barnet hans arm og gav et fornærmet bjæf fra sig og kastede med hovedet bagover. ulvinden strakte sig frem mod mandens hånd og lod sin tunge glide over håndryggen”¦ billeder skar gennem hans blik, han var lænet ind bag ulvinden, stødvise ryk skød gennem hans underliv, han mærkede kramperne da orgasmen fyldte dem begge og han lod et hyl strømme ud i natten”¦ Han vågnede med et ryk og så ulvinden sidde foran sig, med noget der kunne ligne et smil, hun nikkede let med hovedet, rejste sig og begyndte at gå ned af græsengen mod skoven. Konen kom ud fra huset og spurgte om det var sket noget, men manden rystede bare på hovedet, han kunne kun tænke på det han lige havde set.” Manden rettede på sin hat og lagde piben tilbage i inderlommen, før han rejste sig i og trak jakken om sig. ”Hvad der blev af ulvinden og manden, og om de overlevede? Spørger I ... tjah et stykke tid senere blev en af mine veninder født, men det er en anden historie, som følger en anden god gang, når NatteRavnen atter vender næbbet mod lejrbålets skær.” Så forsvandt han ud i mørket, og natten lukkede sig om ham, inden vingeslag og ravne skrig flængede luften. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2013-05-27 09:09:38 |
hej; er så småt i gang med at læse.
Slog 'behærlige' efter; udtrykket findes ikke ?
venligst ...
Slog 'behærlige' efter; udtrykket findes ikke ?
venligst ...
| nhuth | 2013-05-27 09:40:23 |
Hej. Jeg læser det som "berige"
Vh.Nhuth
Vh.Nhuth
| haleløs | 2013-05-28 14:43:01 |
det er i al fald ikke mig, som uddeler karakterer; hvis jeg kunne ville du ha' fået 100%
selv for dette gyyyselige æventyr om dyriske drifter - som nok næppe er egnet for børn ;)
Fortælleteknisk er den udmærket skrevet; men de sproglige formuleringer trænger altså til en overhaling - og jeg mener IKKE stavefejl men fx. 'deres blikke lå fastlåst i hinandens øjne.'
venligst ...
selv for dette gyyyselige æventyr om dyriske drifter - som nok næppe er egnet for børn ;)
Fortælleteknisk er den udmærket skrevet; men de sproglige formuleringer trænger altså til en overhaling - og jeg mener IKKE stavefejl men fx. 'deres blikke lå fastlåst i hinandens øjne.'
venligst ...
| Lau G.N. | 2013-05-28 15:19:12 |
hmm.. du har nok meget ret og historien er ikke færdig, jeg retter stadig i den, men jeg skulle lige have noget mening på den, så jeg vidste om det bar den rigtige vej C):)
så tak for kritikken, for det er rart med feedback
tak
Hilsen
NatteRavnen
så tak for kritikken, for det er rart med feedback
tak
Hilsen
NatteRavnen
| Mette Sejrbo | 2014-04-09 14:56:28 |
Fedt gys... tak for det :o)
| Lau G.N. | 2014-04-11 03:56:38 |
takker takker C):) jeg er lidt fraværende fra siden her for tiden, men er da glad for du har nydt en af Ravnens fortællinger.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Nhuth har delvist ret, for jeg mener simpelt berige og behage med en herlig historie.
jeg ved det ikke er god skik, at bruge sådanne udtryk, men hvem laver reglerne og hvis nogen gør, så skal der være en modpart, for harmonien er opfyldt, så jeg bryder dem i smug. C);)
jeg er ked af folk stadig giver karakterer, men jeg kan leve med det, for det ender med, at de eneste som vil blive beherliget med mine historier, er mine børn ved sengetid.
Det kan jeg leve med C):)