Min skyggesøster | ||
|
||||||||||||||
Hun tog mig i hånden for længe siden førte mig udenom ilden Da jorden åbnede sig tog vi tilløb og hun holdt fast Hendes udtryksløse blik fik mig igen på benene Skjulte altid sit humør for mig Vi var nøgne i Christianshavns kanal da tårerne kom Det var en del af hendes plan Når andre forsøgte at tage min hånd trak hun mig tættere til sig Fik mig til at klemme hårdere om hendes lange fingre Historierne blev mere livlige Det var os og verden mod resten Balancerede på opmærksomheden fra dem der gad at kigge Med lukkede øjne løb vi gennem forventninger og blomsterbede Indtil jeg snublede Varmen i min hånd, da hun slap kvalte skriget Mine svage, følelsesløse fingre kærtegnede asfalten Småstenenes skarpe kanter rev hul på noget nyt Et blåt blik Fanget i friheden Hans langsomme, målrettede skridt kyssede de gamle minder, mens han nænsomt udskiftede hovedpersonen med tungen Jeg vendte mig for et kort øjeblik men da var hun allerede forsvundet Nu smiler hun til mig fra skyggerne |
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!