Sankt Thomas Allé | ||
|
||||||||||||||
Der er spor efter forelskede folk og du prøver at gemme dine røde kinder, din udemærket hukommelse. Du mindes altid hvordan du pludselig blev befriet fra dit bomulds halstørklæde, din ubekymrede ensomhed, og nu står du her igen. På allén. Under stjernerne. Med fri hals, bar hals, blottet hals i tusmørket. Snævert ser du hvordan lejlighederne hilser på hinanden og de spinkle træer. Med indgraverede forbogstaver i barken, og hemmelighedsfulde mure, porte og øjenvidner. Du smiler, fordi denne gade står prentet i din sjæl, din verden, og du hører sommerkys florere i vinden. På Sankt Thomas Allé. Du undres over hvorfor livet ikke bare er denne allé, denne portion af energiske kærlighedsraketter, og hvorfor det bliver spildt som parkometerpenge imellem 8-20. Du hinker, passer på ikke at træde på flisernes streger, imens din hals ikke behøver varme. Berøringen af bløde hænder fra dit brystben til din nakke holder dig hed, du skynder dig af sted. Den Franske Skoles klokke vil ringe i morgen, og du ved at der så ikke er lang vej hjem, at du nok ikke bliver klogere i dette omfang af dit liv, men at du altid vil søge tilbage til alléen og nynne nationalsangen, og føle dig tættere på nyforelskelsens røde løber og Sankt Thomas, din ven. |
nhuth | 2013-12-25 11:53:11 | |
Herlig lille del af digtcyklus med udgangspunkt i de indholdsrige københavnske gadenavne. De mange associationer er stærkt rammende flettet ind i en større helhed.
Disse tre digte vil jeg kunne læse mange gange - og finde nye udveje eller spor.
(Privat kalder jeg denne del af din produktion for: Gadedrengedigte og Allélyrik.)
Vh.Nhuth
Disse tre digte vil jeg kunne læse mange gange - og finde nye udveje eller spor.
(Privat kalder jeg denne del af din produktion for: Gadedrengedigte og Allélyrik.)
Vh.Nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Dejlig titel til min nye produktion af københavnske tekster :-)
Hvis du skulle have lyst, så er der masser af Allélyrik på min forfatterside på facebook. Linket står i min profil.
Mvh Nanna