 |  | Kalahari (18) |
 |
|
|||||||||||||
|
18. Natteravne Adam så en skikkelse ved hans Taran 50 og satte farten op. Skikkelsen stoppede og kiggede over skulderen. Sarah slap flisen hun havde i hænderne og halvvejs sprang i løb fra den knælende stilling hun havde været i. Det lykkedes hende at skubbe sig op fra jorden med hænderne, men hun var lige ved at ryge ned i jorden igen med næsen forrest, da hun begyndte at få overbalance. Manden bag hende kom med et fortørnet udbrud. ”Hey, stop!” Sarah kunne høre at han nu var oppe i løb. Sarah fandt mirakuløst sin balance igen og begyndte at løbe alt hvad tøj og remme kunne holde til. Hun tog et kort blik over skulderen da hun løb forbi en forvreden graverarm og nåede lige at skimte fyren før hun tog svinget ind til en passage med en række af rustne døre og hvad der lignede køleskabe eller kontorskabe. Selv hvis Sarah havde villet, kunne hun ikke stoppe nu, hendes ben bevægede sig af automatisk som var der ild i dem og vand var en luksus, man først fik fat i hvis man kom over en bestemt hastighed. Adam fik den mistanke at det var et barn han var i hælene på da Sarah rundede det første hjørne og han selv passerede det, men det fik ham kun til at sætte hastigheden op en tand. Når først ungerne fandt en måde at komme ind på ville de komme rendende hele tiden i flokke. En røvfuld eller det der lignede var et minimum, når han fik fat i den lille skid. Adam kiggede op efter at han med nød og næppe havde undgået at brase ind i en rusten dør. Han måtte konstatere at det måske kunne blive svært at fange forbryderen, der allerede var ved at tage det næste lille sving ind mellem en Sorkov og resterne af en antik Minotaur 26 og nyere Minotaur 30. ”Røv og nøgler!” Sarah tog et kig mere bagud da hun hørte udbruddet og mente at hun så fyren blive lidt langsommere. Hvis hun kunne få nok afstand mellem til ham, så var der en god chance for at hun kunne nå ud gennem hegnet. Sarah nåede knap nok at tænke tanken færdig før hun opfattede en bevægelse ved hendes venstre side og noget greb fat i den grå svejsejakke der flagrede efter hende. Det ryk som gik igennem Sarah var ikke andet en simpel fysik. Farman havde lige akkurat fået fat i det yderste af frakken, der var flere numre for stor til Sarah. Hendes ben fortsatte ufortrødent så længe det var muligt for hendes ben at få kontakt med jorden og Farman spændte armen og gik let ned i knæ for at stå imod kraften, der ville komme retur når hans hold i jakken tvang hende brat ned i hastighed. Hun stoppede nærmest i brøkdelen af et sekund, hendes ben røg op i mavehøjde og hun kom næsten svævede lidt før Farman modvilligt måtte tage to skridt frem og slap hende. Sarah landede på røven og ramte en rusten og forvreden Grass Bunny kabinekuppel med foden før hun lå stille. Kuplen rykkede sig et stykke, men blev hængende i håndtaget på en gammel motorhammer med hjul som faktisk stadig var ret populær i de mindre miner, der var privatejede. Farman hev Sarah op før hun kunne finde på at stikke af igen. Hun mærkede faktisk ikke så meget til flyveturen og landingen. Hendes haleben var ømt, men handskerne, det dobbelte lag bukser og støvlerne havde minimeret skaden. Skrækken og overraskelsen var det der lå øverst i hendes bevidsthed da Farman halede hende op. Farman kunne eller orkede ikke at holde hende i jakken over jorden som en hundehvalp i nakkeskindet, men han kom så tæt på han kunne uden at løfte hendes fødder fra jorden. Adam var i mellemtiden nået op til dem og gloede på Farmans fangst med lige dele skepsis og vrede. ”Hva´Fah´hen, er det en tøs!?” Farman rømmede sig og nikkede. ”Noget i den stil vil jeg tro, men en lille en der knap nok er ude af bleen uanset om kræet er en hun eller en han.” Farman ruskede lidt i jakken for at understrege pointen. ”Hey, la vær, la mig gå!.” Sarah prøvede på at komme fri, da det ikke lykkedes, begyndte hun på at forsøge at komme ud af jakken. Farman tog fat og hev lidt opad, så hendes fødder begyndte at miste jordforbindelsen. Farman bøjede sig ned, så Sarah tydeligt kunne lugte øllet og tobakken. ”Nu hører du efter lille frøken, ellers vender jeg dig om og giver dig en røvfuld.” Sarah holdt op med at stritte imod. Farmans stemme var rolig, men grebet i jakken var lige så bestemt som før. ”Hører du efter?” Sarah nikkede. ”Ja” ”Godt!” Farman kiggede kort over på Adam som ikke så ud til at have stor lyst til at overtage palaveren med Sarah. Adam så om muligt endnu mere skeptisk ud, måske fordi han prøvede at regne ud hvordan en hyggelig aften med Farman var endt med at de havde fanget en lille pige på værkstedets område. ”Nu går vi tilbage til Adams Taran 50 og så kan du forklare, hvad du laver her på min grund midt om natten.” Farman slap Sarah og gav hende et lille skub i ryggen med to fingre. ”Afsted. Stille og roligt” Farman blev bag hende, mens Adam gik ved siden af. De gik tilbage gennem rækkerne af skrot, skrammel og vrag og stoppede ved Adams skrog. Adam så at nogle af isoleringsfliserne var pillet af skroget, men blev enig med sig selv at Farman burde styre forhøret, det var trods alt hans ejendom, hun havde skaffet sig adgang til. ”Sæt dig!” Tonen var skarp og Sarah adlød, men Farman begyndte at rulle en ny smøg. ”Ud med sproget, tøs. Hvad fanden laver du her midt om natten, hvorfor ligger du ikke i din seng som du burde!?” Sarah vidste først ikke hvad hun skulle sige men da hun startede kunne kun næsten ikke stoppe igen. ”Jeg ville bare se hvad i lavede. Jeg så at ham der,” hun pegede over på Adam og fortsatte, ”da han begyndte at pille skibet fra hinanden og da i diskuterede et eller andet med de der plader.” Farman og Adam udvekslede et blik der indikerede at de begge ikke havde haft nogen anelse om at de ligefrem havde været under observation. ”Jeg blev nysgerrig og fandt et hul i hegnet. Da jeg fandt ud af hvordan man fik pladerne af begyndte jeg at tage dem af, der var i stykker og så opdagede i mig.” Sarah stemme havde været oprørt i starten men tilsidst sluttede den i en trodsig forurettet tone. Adam bukkede sig ned, bøjede knæene og stirrede på hende. ”Har du ikke noget bedre at bruge tiden på end at snige rundt her!?” Sarah kiggede surmulende op på Adam. ”Næh, det eneste andet hvor jeg kan være er over på den offentlige landingsplads og der er alle de andre børn men de stjæler og slår hvis ikke jeg giver dem det jeg finder som de vil ha'” Farman rømmede sig eftertænksomt og gav Adam et kast med hovedet. Da de havde taget et par skridt væk kløede Farman sig i baghovedet og kiggede kort på pigen. ”For min skyld kan du sende hende hjem, hvis du vil diskutere videre med hende kan du bare give hende besked på at møde op her i morgen efter skole.” Farman tøvede kort. ”Er der skole i morgen?” Adam nikkede og Farman så næsten lettet ud. ”Okay, få hende til at møde op i morgen, få hende til at vise dig hullet og sæt noget for det eller fix det.” Farman kiggede kort over på Sarah igen. ”For hende til at rydde op efter sig eller sæt hende til et eller andet i en times tid som straf og så send hende hjem igen. Giv hende besked på at finde en anden hobby eller hvad ved jeg. I orden med dig, Adam?.” Adam nikkede. ”Det lyder sgu meget fornuftigt, vi kan jo ikke ligefrem slæbe hende til politiet.” Farman tog et sug på cigaretten og rystede på hovedet. Han gav Adam et klap på skulderen og jokkede af i retningen af hans skur. ”Vi ses i morgen, Adam.” Adam vendte sig mod Sarah der kiggede efter Farman. ”Okay, hvad hedder du så?” Sarah kiggede mistroisk på ham. ”Sarah.” ”Okay, Sarah. Du kan gå hjem.” Sarah gjorde tegn til at rejse sig, tydeligvis lettet, men stadig lidt mistroisk. Adam stak en finger op i luften foran hende og hun stivnede. ”Når du er færdig med skolen i morgen kommer du forbi her igen. Du går ind via indgangen som alle andre og så kan vi diskutere hvad du skal gøre for at vi glemmer dit lille nummer. Hvad du gjorde er faktisk indbrud,” Adam skulle lige til at sige frøken men ombestemte sig. ”Sarah.” Sarah satte sig ned og rodede med den ene støvle i jorden. ”Hvor gammel er du Sarah? 8?” Sarah kiggede op igen med en bidsk mine. ”11!” Adam smilede. ”11 så, min fejl.” Smilet og tonen fik hende til at stivne. Han havde narret hende, nu vidste han i hvert fald hvor gammel hun var. ”Okay, Sarah, hvis du til gengæld skulle få den ide at blive væk, ved jeg at du er 11 år gammel, måske hedder Sarah og er rødhåret, så hvis du får den ide, så behøver jeg bare at gå over til skolen og få mig en lille sludder med dem, for at få fat i dine forældre. Efter hvad jeg ved er der ikke mange, der går i din skole, der er 11, rødhåret og hedder Sarah, vel?. Sarah rystede på hovedet. ”Godt. Jeg åbner lige indgangen og så går du lige hjem i seng, forstået?” Sarah nikkede og begyndte at sjoske efter Adam, som rodede efter sine nøgler. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
