 |  | Et fjendtligt sind |
 |
|
|||||||||||||
|
I et kort øjeblik er jeg efterladt alene med mine egne tanker - endnu engang ude af stand til at socialisere mig. Jeg fik hvad jeg forlangte, dog uden at besidde hvad jeg ønsker. I den askegrå dynge af minder, dukker et ansigt frem, som jeg helst vil glemme. Min krop reagerer med en skælven og jeg er atter bevidst om, at mine erfaringer har gjort mig fattigere. Mit sind forråder mig og lader mig huske. Et stivnet smil tager form på mine læber og jeg hilser anstændigt på vedkommendet foran mig.. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-04-30 19:15:13 |
INDHENTET AF FORTIDEN?
Ikke godt, når ens fortrængningsmekanisme ikke virker, som den skal ... og ens underbevidsthed forråder een '... med en skælven' OG man må gi' fortabt og inds´, at ens selvkontrol så ... heller ikke virker - i al fald ikke helt som den burde; 'Et stivnet smil tager form ...'.
UUuuuuffff; kender det kun aaaalt for godt!
venligst ...
PS var det virkelig nødvendigt at skrive ' at socialisere mig.'? hmmm ... hva' med 'tilpasse'; det andet er da vistnok noget, man træner soldater og sømænd i?
Ikke godt, når ens fortrængningsmekanisme ikke virker, som den skal ... og ens underbevidsthed forråder een '... med en skælven' OG man må gi' fortabt og inds´, at ens selvkontrol så ... heller ikke virker - i al fald ikke helt som den burde; 'Et stivnet smil tager form ...'.
UUuuuuffff; kender det kun aaaalt for godt!
venligst ...
PS var det virkelig nødvendigt at skrive ' at socialisere mig.'? hmmm ... hva' med 'tilpasse'; det andet er da vistnok noget, man træner soldater og sømænd i?
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Sjovt du nævner det - fortiden er en søværnsmand, så det var lidt en skjult hentydning :) Fedt du bemærkede det.