 |  | Skødet er skrevet - gælden står i Deres navn... |
 |
|
|||||||||||||
|
'Arghhhhhh! Nu er det nok. Nok! Nok! NOK!' Rækken af nok'er følger rytmen, der dunker afsted i højtalerne. Et vedholdende beat, som først slutter, når nok'erne selv har fået nok og rammer et fyrrigt nok-slut. Omend beat vel næppe er noget, nogen normalt bruger til at omtale Pergolesis skrighalse. Stilheden, der følger er tæt. Og tryg. Lænestolen ligeledes. Og træt i leddene, som hun selv. Aldersmæssigt er de vel også mere eller mindre fra samme årgang. Og omtrent lige så brugt. Selvom sliddet på hende er bedre skjult end på betrækket. Benene er for trætte til at bære hende hen til anlægget, som hører en anden tid til og ikke trådløst kan styres fra den bærbare, hun sidder med i skødet. Det er nu ét fedt, for uroen i hovedet kræver al pladsen og valget mellem Volbeat, Paganini eller en anden af de medbragte er for krævende. Mærkeligt, hvordan den summende uro kan rummes i en stilhed, der nærmer sig hjernedødskriteriet. Udenfor melder skumringen sin ankomst og alting bliver indhyllet i et mildt og forsonende lys. De lyse tæpper og figurerne - bestillingsarbejder lavet af en lokal kunsthåndværker, som også er ven af familien - gør rummet varmt og imødekommende. 'Bottled Bliss'. Hun rejser sig alligevel og sætter Mendelsohn på. Ved, at det emmer af minder, men vælger at svælge. Strygerne slæber hende gennem, taktfast, 'orker ikke mere, orker ikke, orker slet slet ikke'. Da hun får nyheden oplever hun en indre flatliner. Det er i den ophøjede ro, at hun vender tilbage. For så at opdage, at alt er som det plejer og vreden en vulkan på nippet til udbrud. Som ind imellem afløses af modløsheden og selvbebrejdelserne. Som nu. Lænestolen har udsigt til æbletræet, hvor lanternen som altid hænger og er tændt. Kunstigt lys, som automatisk tændes kl. 16, når det er vintertid og kl. 21, når det er sommertid. Idyl fra Silvan til 449,50. Hun hader at tabe. Hader tanken om, at løbet er kørt. Plejehjemmet fortæller, at der er lang ventetid. Personlig pleje i hjemmet kan der ikke blive tale om. De penge har hun ikke. Han kan ikke bo alene - dertil er er hans tilstand for fremskreden. Hun hader at tabe. Hader at vide, at mor - dårligt nok kold i graven - styrer hende som en marionet. 'Velkommen hjem står der på måtten. Tak, men nej tak. Ikke at det er en mulighed. | ||||||||||||||
 | Forfatter in spe | 2010-11-10 21:27:22 |
Det var en fin fortælling, og du fik skabt nogle gode billeder for mit indre øje.
Sjovt at hun blander Volbeat med alt det klassiske, og de indretningsmæssige detaljer er underholdende.
Hun lyder umiddelbart lidt som en strid dame, der ikke har haft det nemt med forældrene - eller i hvert fald med moderen. Det tyder dog alligevel på, at hun forstår forpligtelsen, så der er stadig håb for den stakkels syge far ;-)
Der er kun to steder i din tekst, hvor jeg godt ville stramme lidt op:
".. Aldersmæssigt er de vel også mere eller mindre fra samme årgang. Lænestolen og hun." Her er "Lænestolen og hun" overflødig.
"Da hun får nyheden oplever hun en indre flatliner - fuldstændig ro." Her er "fuldstændig ro" overflødig.
I begge tilfælde synes jeg, du fortæller det samme to gange. Og i begge tilfælde kan jeg rigtig godt lide den første løsning.
Sjovt at hun blander Volbeat med alt det klassiske, og de indretningsmæssige detaljer er underholdende.
Hun lyder umiddelbart lidt som en strid dame, der ikke har haft det nemt med forældrene - eller i hvert fald med moderen. Det tyder dog alligevel på, at hun forstår forpligtelsen, så der er stadig håb for den stakkels syge far ;-)
Der er kun to steder i din tekst, hvor jeg godt ville stramme lidt op:
".. Aldersmæssigt er de vel også mere eller mindre fra samme årgang. Lænestolen og hun." Her er "Lænestolen og hun" overflødig.
"Da hun får nyheden oplever hun en indre flatliner - fuldstændig ro." Her er "fuldstændig ro" overflødig.
I begge tilfælde synes jeg, du fortæller det samme to gange. Og i begge tilfælde kan jeg rigtig godt lide den første løsning.
| Katapulten | 2010-11-11 09:19:35 |
Tak for kommentarerne.
Jeg har rettet teksten til, som du foreslog. Var lidt i tvivl om, hvorvidt det var til at forstå - deraf tilføjelsen af det samme to gange. :o)
Er også glad for at læse, at historien er til at forstå - var bange for, at det var for knudret og inddirekte. Jeg ville gerne have mokkedissen frem uden direkte at sætte ord på hende som sådan.
Og ja, forpligtelsen vinder over vreden - faderen skal nok få en god alderdom. ;o)
| Aruka | 2010-11-11 10:14:02 |
sjov indfaldsvinkel du har!
Man får ikke noget at vide sådan direkte, det er mere følelserne og omgivelserne som du beskriver, og alligevel er man helt med!
Jeg elsker sætningen med at hun er fra samme årgang som gyngestolen! det er en rigtig fed detalje!
rækken af nokker i første afsnit er også lidt sjovt ;)
- Aruka
Man får ikke noget at vide sådan direkte, det er mere følelserne og omgivelserne som du beskriver, og alligevel er man helt med!
Jeg elsker sætningen med at hun er fra samme årgang som gyngestolen! det er en rigtig fed detalje!
rækken af nokker i første afsnit er også lidt sjovt ;)
- Aruka
| Katapulten | 2010-11-11 10:43:11 |
Tak for tilbagemeldingen - dejligt at vide, at man er helt med. :o) Jeg skriver tit om og om og så ender det nogle gange med at blive en anelse for indforstået, fordi jeg glemmer, at jeg har slettet halvdelen af det, jeg oprindeligt skrev!
| ligeher | 2011-05-14 16:02:16 |
Det grundstof, man laver mokkedisser og gnavpotter af, er ofte gemt på bunden af en stærkt overtrukket kredit, undertiden nedarvet og sendt videre gennem generationer. Derfor er de altid værd at skrive - og læse - om. Dels kan de lette trykket på andre af slagsen, dels kan de være med til at forhindre, at nye opstår.
Jeg synes, du har skitseret et rigtigt fint øjebliksbillede her, der sagtens kan stå alene, og som giver stribevis af associationer. Men temaet tåler absolut også andre og mere udførlige orkestreringer ;-)
Glæder mig til at høre mere fra dig!
Mange hilsner
Jeg synes, du har skitseret et rigtigt fint øjebliksbillede her, der sagtens kan stå alene, og som giver stribevis af associationer. Men temaet tåler absolut også andre og mere udførlige orkestreringer ;-)
Glæder mig til at høre mere fra dig!
Mange hilsner
| haleløs | 2011-06-14 15:05:33 |
Fænemonalt velskrevet - og psykologisk underspillet. Ku' sagtens være indledning til en samfundsHØJrelevant krimi ... eller osse vinkles til noget heeelt andet.
Sproget, billedsproget - og rYtMeN - er ... viduuuuuuuuunderlig! Ren fornøjelseslæsning!
venligst ...
Sproget, billedsproget - og rYtMeN - er ... viduuuuuuuuunderlig! Ren fornøjelseslæsning!
venligst ...
| Katapulten | 2011-06-14 22:08:12 |
Tak! :o) Er rigtig begejstret for, at du ser det som en potentiel indledning til en krimi. Læser selv rigtig meget af den slags og kunne godt tænke mig at lege mere med at skrive i den genre. Og tak for dine mange roser. :o)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg er vild med din indledende sætning - en helt præcis beskrivelse i én sætning af, hvordan den slags relationer ofte er! Og tak for kommentaren.