 |  | Engang var vi lige høje |
 |
|
|||||||||||||
|
Der var noget, som ikke var rigtigt Luften var spændt som en flitsbue Tyk som tjære Tjære ført gennem en tragt Og fordampede ud i lokalet Efterfulgt af stilhed Byen lever om du vil det eller ej Og du snakker Henover stilheden Og jeg fordampede ud i lokalet Det er din magt Det er hvad dine øjne fortæller som jeg frygter Du er der. Hele tiden Jeg tænker på dig Jeg ved du åndede lettet op Bonden blev slået af brættet Jeg kunne høre skud i det fjerne selv solen brændte mig Så jeg kan ikke se længere eller stå Du pisser på mig Leger med lovene Lovene mellem dig og mig og mennesker Hvornår? Som du vil Jeg flyder hen Hvor vinden tager mig Som en fjer der ingen magt har over sin skæbne Som en gren i vandet, taget af strømmen. Graver alt væk. Alt hvad jeg ejer. Jeg håber jeg aldrig finder det igen Flyder videre Det har aldrig været så hårdt at være voksen Det har aldrig været så hårdt at være ligegyldig Staus quo giver altid problemer Og flammerne tager fat I træerne, i marken, i dyrene, i byen, i mig Er du tilfreds? Er dit billede fuldendt? Er der andet jeg kan gøre for dig? Men hatten af for en værdig modstander. Den ordinære dronning Med det ordinære navn, det ordinære tøj, de ordinære cigaretter. Lad os skåle for idioti Lad os fejre mennesket værste side Lad jeres dæmoner ånde i en verden af blå øjne Lad jeres hænder finde knive og lad knivene finde ryggen på tætte venner. Det fejrer vi Musikken den pumper. Vi skriger og lader som om vi elsker hinanden Vi smiler også græder vi senere Men jeg husker du er Dyb Tak for lærestregen Og jeg husker Ordinær kan blive uordinær Sætte folk skakmat Respekt. Bliv ved Og fuck dig | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
