 |  | To små digte - skrevet i samarbejde med tre digteriske sjæle - efter indtagelse af fire røde flas |
 |
|
|||||||||||||
|
#1 Kreativiteten kreerer krumspring i mit kranium, der skælver imens jeg ruller mig i letmælk og tungt vand med tungsindig tumult, tusindfryd og verdensfred. Gadelamperne med deres gabende vandvid, der sluger frøerne rå. Sædelighed og skikke syntes at afskære og skabe afsavn. Ideerne har rumlet for længe til at jeg kan tyde dem mere. Mere. Hvornår er viden blevet til verden? Hvornår er verden blevet hvid, og sort? #2 Jeg leder uden at gnubbe hanen, At stå på altanen. At sandhederne syntes syntetiske, fremavler bølger af tomrum, der hvisker mig i øret og skriger: Min verden er brun - din hval er brunere! Bevares vi nedfælder jo stadig fadøl i Fælledparken. Når solen stopper med at skinne skilles alle. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-06-24 10:26:07 |
Helt vidunderligt ordforråd og billedsprog! Må absolut læse mer' ...
venligst ...
PS Fælledparken ;)
venligst ...
PS Fælledparken ;)
| Öbenhoffer | 2014-06-25 16:28:11 |
Tusind tak! Jeg giver rosen videre, jeg kan ikke tage hele "æren" for denne kunstneriske Frankenstein kreation:)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
