![]() | ![]() | Tristesse |

![]() |
|
![]() |
||||||||||||
![]() Det varer ikke længe før jeg er løbet tør for tanker for nye ting at skrive om Jeg har åbenbart oplevet alt hvad jeg kunne og nu sidder jeg bare her og våger over gaderne med alle deres lamper og knuste ølflasker Her står Ole og Asbjørn og Tor Khaled, Rassi og den lille Aannguaq som ingen fatter noget af og min sommer er fløjet forbi Nu er gråheden for påfaldende og alles blikke sænkes mens de syvårige samler pant for deres forældre som sidder og tigger ved Bispebjerg station Jeg selv har altid frygtet udnyttelse af disse små fra fremmede der tilbyder ly i den kommende oktoberkulde men jeg kan intet gøre for nu er de videre løbende med hinanden i hænderne Og de griner ikke længere for alle er efter dem men jeg ser ingen andre Jeg kan bare mærke deres frygt Jeg hader de orange tage De er over det hele i den her by Og de summer og knager og ovenpå dem hviler de rustne skråruder der aldrig bliver åbnet De er nærmest patriotiske forblændende, genkendelige indtil man kommer på landet eller til de dyre steder Men her her lægger de sig på gullige mursten hvor visne roser læner sig og minder os om den sol der en gang stod insisterende og lysende og forførte os til brandsår og efterlod os grædende under vores bruser Og det bliver aften og nætterne kaster blidt energi i mellem vores læber så vi kan synge og råbe mens vi danser og tæsker vores hårhudede hæle Men det bliver morgen og realiteten bliver butiksruder der pudses Overalls med reflekser samler skrald der blev smidt da ingen tænkte og alle håbede på ea finde noget der bare lignede en form for fremtid en form for stabilitet mens de indså at nætterne bare fik dem længere fra deres drømme Det varer ikke længe før jeg har knækket min blyantspidser og min computer løber tør for strøm men det er også lige meget Jeg har sagt det hele eller i hvert fald det meste Mine hemmeligheder tager jeg med i graven Indtil da håber jeg bare at jeg ikke snakker i søvne http://ceciliesund.wordpress.com/2013/10/11/tristesse/ |

![]() | haleløs | 2013-10-11 19:07:36 |
selv for MIG er det svært at finde passende superlativer til dette socialrealistiske portræt af storbyens gader med div. beboere - store som små - som dagligt må navigere storbyens lurende farer - fra den ene til den anden slags kulde ...
Det er ét af de fineste digte, jeg nogensinde har fået læst op: DU ER GENIAL !!!
venligst ...
PS jeg véd, DU véd, at " de 7årige samler pant " alle tal under ti som hovedregel S-T-A-V-E-S ;)
"på et finde noget der bare lignede" At
Det er ét af de fineste digte, jeg nogensinde har fået læst op: DU ER GENIAL !!!
venligst ...
PS jeg véd, DU véd, at " de 7årige samler pant " alle tal under ti som hovedregel S-T-A-V-E-S ;)
"på et finde noget der bare lignede" At

![]() | moon-cat | 2013-10-13 12:34:31 |
Helt novelleagtigt digt. En historie så enkel og dog så rørende kompleks. Jeg var tilstede - mentalt med alle personerne. Kudos! Kh m-c
chilsen | 2013-10-14 10:20:12 |
Tak skal du have! Det glæder mig ^^

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg retter fejlene :-)