 |  | En lille teaser fra min anden bog i den erotiske Dominic trilogi |
 |
|
|||||||||||||
|
Mit fnis er ikke til at stoppe, selvom jeg prøver. Jeg har aldrig været den pige, der fniser, men med Ian ”¦ Der er kommet mange nye sider frem, efter jeg har mødt ham. Genert slår jeg hans hånd væk fra mit lår. Vi befinder os i biografen, som ikke engang er halvt fuldt. Den eneste måde som jeg kunne få overtalt ham på, var, hvis jeg gik med til at sidde på bagerste række. Han læner sig til min side og hvisker, ”hvis ikke du giver mig adgang, så binder jeg dig.” Jeg smiler frækt til ham, svaret er kækt, ”det gør du bare chef.” Jeg synes selv, at jeg er ret udspekuleret, for hvad har han tænkt sig at binde mig med? Her i biografen er det umuligt for ham at udøve bondage. Han løfter det ene øjenbryn, ser udfordrende ned på mig, så griber han fat i sit eget halstørklæde, mens han smiler ufortrødent for sig selv. Pis også, det er jo Ian, som jeg har at gøre med. Han er sgu da ligeglad med, om det er hjemme i sengen, eller om det er i en biograf. ”Hænderne.” Selv med kun en hvisken lyder han kommanderende. Jeg ryster på hovedet, himler nervøst med øjnene. Han fanger mine hænder, før jeg når at reagere, de bliver bundet på ingen tid. En uhyggelig tanke glider gennem mit hoved, Ian har bundet mange kvinder før mig. Han er hurtig, effektiv, selv knuderne ser professionelle ud. Jeg slår tanken væk, før den gør mig deprimeret. Jeg sender et flygtigt blik ned på dem, der sidder tættest på os. ”Ian.” Okay, nu er nervøsiteten først begyndt at melde sig, og det kan høres på min hvisken. En mand vender sig om, og ser flygtigt op mod os. ”Vær nu stille, Catharina,” skænder Ian med smil i stemmen, ”følg med i filmen.” Mine hænder bliver tvunget over mod ham, ved at han hiver i tørklædet. En enkelt finger glider i dovne cirkler på mit knæ. Jeg har selvsiddende tykke sorte strømper på, der slutter lige over knæet med en fin blonde. Ingen trusser efter Ians ordre hvilket havde resulterede i, at vi først måtte stoppe ved den eksklusive butik Birger Christensen, så jeg kunne få en lang frakke. Det var mit krav for at gå udenfor midt i november måned med bar røv under kjolen. Jeg gisper ved hans berøring, og da jeg ser blufærdigt ind i de skarpe blå øjne, brænder de af begær. Wauu, han tager pusten fra mig. ”Så det var derfor, at du skulle se, hvordan alle sad,” hvisker jeg lettere intimideret, men allerede nu kan man høre lysten i min stemme. Han sænker ansigtet en smule, som gør det umuligt for mig at sige nej til ham, også selvom jeg ikke er bundet. Han besigtiger mig, sender mig et mørkt blik, Ian den dominante har overtaget. For første gang håber jeg så inderligt meget på, at min straf ikke er overstået. Hvis han får mig til at komme her, bliver det ikke stille. Jeg vil ikke være i stand til at få en orgasme uden lyd, det har han kørt mig alt for meget op til. Åh nej, min krop snurrer af forventning. Samme finger glider langsomt op ad mit ben, fortsætter op ad låret. Jeg prøver at flytte benene til den anden side, væk fra ham. Det påtaget blik bliver brugt mod mig. ”Skal jeg også binde dine ben?” Jeg ryster forfærdet på hovedet, for selvom jeg ikke lige kan finde på noget, som han kan binde mine ben med, så er jeg ikke i tvivl om, at han allerede har en løsning på det problem. ”Så kom tilbage.” Den altherskende mand ser kort ned mod de andre som følger med i filmen. ”Tænk på, at du kan risikere at blive opdaget, Catharina. Hvis ikke du er stille, eller skal jeg sige, hvis ikke du adlyder, så er der risiko for, at vi bliver opdaget, og samtlige mænd der sidder herinde, vil vide, at jeg fingerknepper dig om ikke særlige mange sekunder.” Finger ”¦ I en alt for hurtig glidende bevægelse har han fået spredt mine ben, så der er plads til ham, og så er hans finger oppe i mig. Jeg bider hårdt sammen for at kvæle resten af det gisp, der forlader min mund. Kroppen er fyr og flamme, allerede klar til at eksplodere. ”Shh,” mumler han ind i mit øre, ”vi skal ikke have, at de andre ved, hvor våd du er, hvor let min finger glider op i dig vel.” Jeg ryster fraværende på hovedet, åh Gud, hvad er det dog, han gør ved mig. Han læner sig mere ind til mig, holder stadig mine bundne hænder mod sig, fingeren bevæger sig oppe i mig, langsomt og prøvende rundt, ikke ud og ind, men rundt og rundt. Mine øjne glider i af nydelse, den karakterfaste stemme er med til at gejle mig yderligere op, ”hvad er den af, min engel? Tænder du på tanken om, at andre måske opdager os?” Jeg blinker øjnene op og ser lige ind i hans altoverskyggende blik. Min benægtelse bliver kun til en svag rysten på hovedet. Han kniber øjnene sammen, trækker sin finger ud, jeg synker sammen i sædet. Både skuffelse og lettelse skyller ind over mig, han lader mig slippe? Det ligner ellers ikke Ian. Han smiler sit smukke selvsikre smil. ”Du lyver, min skat. Du tænder på spændingen ved at blive opdaget, sig det.” Jeg ryster på hovedet, denne gang mere overbevisende, så er der pludselig to fingre op i mig. Hurtigt og nådesløst, jeg gisper højlydt, kvæler et støn. Flere vender sig om for at se, hvad der sker, men Ian ænser dem ikke, ulveblikket er låst på mig. ”Sig det.” Jeg rødmer kraftigt, nydelsen er for stor, arrigskaben over at han fortsætter, selvom andre besøgende er ved at lugte lunten ”¦ Det her er for meget. ”Du bliver vred.” Han kan ikke lyde mere indifferent over mit humørskift. ”Ja.” Jeg prøver at snerre lavt af ham, men lige i det samme lader han fingrene glide næsten helt ud af mig og så op igen, så i stedet falder mit hovedet tilbage mod ryglænet, og mit ja bliver til et svagt sukkende ja. Jeg skummer over, hvad han gør ved mig, skummer over min reaktion på ham, på hvad han gør, på at han sætter mig i denne situation - på at jeg nyder det så meget. Men ligegyldig hvad, så er jeg tabt i hans magt, jeg må simpelthen bare blive sur på ham senere, lige nu er det fuldstændig umuligt. ”Ja, til at du er vred, eller ja, til at tanken om at ”¦” En enkelt mand forbliver vendt mod os. Det er uden tvivl, at han ved, hvad der forgår. Mon hans opdagelse tænder ham? Tænder den mig? Jeg kan ikke løsrive mit blik fra hans skikkelse. ”Ja til begge dele,” afbryder jeg ham vredt og føler mig rystet i min grundvold over opdagelsen. Han stopper stadig ikke sine eksende fingres arbejde. ”Hvorfor blive vred over noget alle tænder på, men det der pirrer min interesse, er ”¦” Fingrene har fundet en fast rytme nu, jeg er lige ved at gå til at trang. Spændingerne bygger sig op i mig, kæmper sig vej op til målet, min krop er en stor knude. Den tigger om forløsning. ”Går dine fantasier videre?” Manden ser stadig vores vej. Jeg bider mig hårdt i kinden for at holde min nydelse i skak. ”Videre?” Jeg kan ikke se ned på mandens skikkelse længere. Jeg kan ikke holde hovedet oppe, jeg er væk i, hvad Ian gør ved mig, jeg tænker kun på en ting. Please, tag mig resten af vejen, Ian, vil du ikke nok? Lige her, jeg er ligeglad, bare giv mig lov til at komme. ”Hvad nu hvis vi bliver opdaget?” Han har sluppet mine hænder, og fjerner mit hår, der bølger ned langs min hals. Fingrene mellem mine ben stopper ikke i et sekund. ”Hvad nu hvis ham manden, der allerede ser sulten op på dig, kommer herop, min skat?” Selvfølgelig ved Ian, at der er en, der glor på os. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
