 |  | Araknofo(r)bi |
 |
|
|||||||||||||
|
Færdig! Jeg klapper hænderne mod hinanden og vifter med en hurtig bevægelse den sidste rest vand af i luften.Udover at opvasken er væk, har jeg tryllet med vand og sæbe så alle hylder, skuffefronter og opbevaringsglas er vasket og tørret af. Alarmen på køkkenbordet er fortsat tavs. Jeg ser op på køkkenuret - er klokken virkelig ved at være tre? Der må kryds i kalenderen! Sofie min dejlige datter på tre måneder har for første gang sovet i hele tre timer. Jeg løsner hestehalen og ryster lidt luft ind til hovedbunden - ah det frisker. Med hurtige bevægelser sætter jeg hestehalen igen. Nu skal Sofie op. Jeg skynder mig ud i haven, Barnevognen står foran terrassedøren til stuen. Allerede da jeg er ved at runde hjørnet om til haven kan jeg mærke “moderskabet” vælde op i mig som den dejligste varme bølge gennem kroppen. Følelsen blandes med et sug af savn, som en narkoman der bare MÅ have sine stoffer, længtes jeg efter at holde din lille varme krop.. Barnevognen bevæger sig blidt og jeg kan høre Sofies småpludren. I et par lette spring er jeg helt henne ved hende og begynder småsnakkene at dreje låsene og løsne dækskykket. - Såå mors pige, er du lidt sulten? Jeg læner mig ind over vognen og letter lidt på dynen,. Så ser jeg den! Den er enorm. Den er sort! Helt sort! Dens ryg glinser Lodne, lodne ben. Min hals snørrer sig sammen. Jeg kvæles! Min angst overskygger min kærlighed! NEJ... Lydende omkring mig blegner. Tilbage er kun den og mig! NEJ! Tag dig nu sammen. Nu er der mere end dig. KOM NU - DEN MÅ VÆK! Mor, du er mor nu. Min hånd hænger, lige der i luften. Det er jo bare lige... et greb. Puf til den, så er den væk! Min hånd ryster, jeg sveder.. Kvalme. Sofie, du er så lille. Din mor er et skvat! Søde lille skat, jeg skal nok redde dig. Måske kunne jeg med et hurtigt snuptag, hive dig op og væk. Jeg “mærker” igen min lille datter, hører hendes ubekymrede pludren. Edderkoppen har flyttet sig lidt. Der er fri bane. Mit hjerte hamrer i brystet. Så er det nu! Hvordan det sker ved jeg ikke, men nu er du her - oppe hos mig.. Du dufter vidunderligt. Dejlig varm, tilfreds og glad. Problemet ser min ryg. Næste gang, vinder jeg! Det ved jeg! | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-03-03 09:03:32 |
SUPER portræt af forårstravlhed, moderlykke og ... faaarlig edderkop ;) venligst ...
| Ester Jensen | 2012-03-21 08:19:38 |
Sød historie, man vidste jo det med edderkoppen ville dukke op på et tidspunkt, pga. overskriften, men alligevel fik jeg næsten kuldegysninger ved din beskrivelse af det lille dyr :D Jeg kan især godt lide parten med hestehalen, den fik mig til at smile genkendende.
Dog en lille ting, du skriver "længtes jeg efter at holde din lille varme krop.." Her tales direkte til barnet, mens hun ellers omtales "Sofie". Måske burde det være "den lille varme krop", da sætningen jo ikke indgår i en replik :D
-Ester
Dog en lille ting, du skriver "længtes jeg efter at holde din lille varme krop.." Her tales direkte til barnet, mens hun ellers omtales "Sofie". Måske burde det være "den lille varme krop", da sætningen jo ikke indgår i en replik :D
-Ester
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Kh
Anita