 |  | Og det var svært |
 |
|
|||||||||||||
|
Og det var svært, for vi elskede hinanden. Jeg troede tiden havde gjort sit arbejde. Langt om længe fuldført sin eneste opgave. Det er længe siden jeg har ligget vågen og tænkt på dig. Tænkt på dig og os og dem som vi var engang. Jeg så dig dø for øjnene af mig og du indrømmede det ikke engang. Nægtede at den kniv, som jeg gang på gang skar dig i hjertet med havde fået dig til at bløde. Du blødte ikke blod, men vores kærlighed. Spor af vores kærlighed blev hængende på kniven, og vi brugte den flittigt. Jeg troede, det var tørret for længst, men i nat så jeg dit ansigt. Der er så meget der gik tabt, som jeg gerne ville have sagt. Og i nat så jeg dig, men du var vred. Vi er ikke kommet videre, er vi? Han kysser mig, og jeg ser dit ansigt. Længes efter din velsignelse, som aldrig kommer. Men i nat så jeg dit ansigt. Og det var svært, for vi elskede hinanden. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2019-12-22 12:54:47 |
første gang jeg læste dette digt så jeg to elskende for mig; men i lyset af din portrætnovelle ser jeg nu en voksen datter, i færd med at frigøre sig fra gammeldags, traditionelle familiedefinitioner, i verbalt opgør med sin mor?
Du har ordet i din magt, og et stort talent til beskrivelse af nonverbal kommunikation!
venligst ...
Du har ordet i din magt, og et stort talent til beskrivelse af nonverbal kommunikation!
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg vil lade dig om at analysere digtet -- men du har delvist fat i det jeg har tænkt mens jeg skrev det. Det er i sandhed den voksne datter i færd med at frigøre sig fra (negative) mønstre fra sin opvækst, men digtet er dedikeret til en forlist kærlighed, som blev mærket af de selvsamme mønstre.
mvh Nadia