 |  | Skævhed-former osv. |
 |
|
|||||||||||||
|
Okay, er ikke helt sikker på denne. En smule grænseoverskridende at lægge ud, men vil gerne høre, hvad fungerer og ikke fungerer i den her skrivestil. Hovedpersonen skal forestille sig at være en tidlig ung-voksen-agtig kvinde. Titlen er ikke helt på plads, og den er vist heller ikke helt færdig. Et kvadrat, men med udskårne hjørner, så det ikke er et kvadrat, men hellere sådan en af de former, der kan foldes fra todimensionel kvadrat uden hjørner til tredimensionel kasse, ligger på jorden. Det er vel egentligt et gulv. Man kan ikke folde det til en kasse, altså kvadratet, men med udskårne hjørner, for det er en tyk mahognibordplade uden ben. Der står også tomme flasker, af dem af plastic; tomme dåser, af dem af aluminium; tomme flasker, af dem af glas; glas og tobakspulver, af den slags, der ligger rundt om grimt foldet pap, der ikke er en kasse men hellere en improviseret bakke. Skægt, når det sner, at man kan kælke ned af navnebroren, men der er ikke tøj til at gå ud i fredfyldt sne, der falder ned på den anden side af et rektangel, men inddelt i seks kvadrater, der apropos ikke er helt lige store, eller måske er det lyset, der gør det, men i alt fald er det lavet af glas. Græsrødder har svært ved at trænge op gennem fredfyldt sne. ”Der synes altid at forme sig en vis form for utroligt charmerende lommefilosofi omkring hende i disse dage. Så smukt uundgåelig, at den opstår i forbindelse med alt. Ekstrovert undertrykkelse”. Der er kun tøj til her hos larmende skammelknirken og fodstampen og et fjernsyn. Fjernsynet overdøver fodstampens bas, men aldrig skammelknirkens insisterende diskant. ”Dårligt!”, ”Jamen du sagde jo...”, ”Jeg huskede forkert”, Da den, af den slags af glas, ikke rektanglet af glas i seks kvadrater, men den i grusomt ujævn mosaik, rikochetterer fra et spektrum af farver, der ikke ligner det af den slags, som er på himlen, nu hvor solen går ned, og himlen er rød, som ud af hans fod, der sprøjter farvespektrum rødt. Sporadiske streger er røde og pletter henover gul, blå og rød på spektrum og sorte streger i smukt rundhakket mønster. Blod strømmer ud af hans fod ”Der synes altid at forme sig en vis form for vanvittigt frastødende håndgribelighed, når hun kommer ned i disse dage. Så elendig og forudsigelig, som noget hun ville kende, hvis hun stadig var filosofisk. Introvert udtryk”. Mest af alt, vil hun, at han skal stoppe med at skabe sig, og acceptere hendes manglende evne til at finde værdi i ham eller nogen andre. Så tænker hun på, at han nok vil skabe sig over, at hun skulle antyde det mindste om, at han skaber sig, når han har et kæmpe stykke glasskår i foden, og er ved at forbløde, men så vil hun højlydt minde ham om, at det er der jo aldrig nogen, som er døde af, og hun skal nok ringe efter en ambulance. Hun kan huske sidste gang rummet var så underligt tomt, som det ville komme til at være, hvis hun vælger at gøre det hun egentligt mest af alt har lyst til at gøre. Der findes ikke andet i rummet end træskammelen, bordet, fjernsynet og ham. Fra fjernsynet kunne stadig høres lyde af skud og krig og skiftende fra ambient lydbillede til romantisk orkestermusik, hvor hun forestillede sig, at hovedpersonen skulle møde sin familie i den ene eller anden forstand. I hvert fald skulle det være rørende på den der masseproducerede måde, hvor tårerne rullede som fra samlebånd, men i virkeligheden var alt ægtheden opstået i mindreværdskomplekser af en dårlig skuespiller, der græd sig selv i søvn hver nat. Mand, 43, stofmisbruger, nul empati. Ligesom ham på gulvet, der ligger under pytten af indtørret rødt. Det er som om, det er en evighed siden, at det blårøde blink fra vinduet var forsvundet. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2017-01-05 20:55:12 |
halløjsan; sikke fremragende, underholdende, velskrevet og -fortalt situation!
Flot debut her inde, og i øvrigt VELKOMMEN INDENFOR!!
venligst ...
PS et lille ? "Ligesom ham på gulvet, der ligger under pytten af indtørret rødt." ... over ?
Flot debut her inde, og i øvrigt VELKOMMEN INDENFOR!!
venligst ...
PS et lille ? "Ligesom ham på gulvet, der ligger under pytten af indtørret rødt." ... over ?
| haleløs | 2017-01-05 21:30:54 |
jamen; du skal absolut gøre præcis, som du selv vil! Godt klar over, fortælleren ikke er helt appelsinfri ;)
Og ja; potentiale til en større kontekst ;)
venligst ...
Og ja; potentiale til en større kontekst ;)
venligst ...
| Lau G.N. | 2017-01-16 21:54:30 |
Lad mig først byde dig velkommen til forfattersiden og jeg må give Haleløs ret og sige, at du virkelig debutere med en forunderlig tekst.
Det virker som starten på en gammel gangsterfilm, de der i sort hvid, hvor små skumle lejligheder, med slidt tabet og spartansk møbleret, satte scenen.
Jeg er vild med din tekst og syntes (hvis jeg må tillade mig at kommentere på dit svar til Haleløs)
at du skal lade den gro og kun nænsomt beskærer i den, for det virker til, at du har ramt en litterær guldårer i dit sind.
Hilsen
NatteRavnen
Det virker som starten på en gammel gangsterfilm, de der i sort hvid, hvor små skumle lejligheder, med slidt tabet og spartansk møbleret, satte scenen.
Jeg er vild med din tekst og syntes (hvis jeg må tillade mig at kommentere på dit svar til Haleløs)
at du skal lade den gro og kun nænsomt beskærer i den, for det virker til, at du har ramt en litterær guldårer i dit sind.
Hilsen
NatteRavnen
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jah, har et lille problem med overgangen der. Det sidste blev skrevet lidt hurtigt. Det er et forsøg på at illustrere fortællerens løse greb om tid og realitet. Har lidt planer om at putte hende i en større kontekst og give hende et navn osv. Anyway så er manden, på en måde eller anden, forsvundet, mens blodet er tørret ind. Hun ser det som om, han er sunket i jorden. Skal lige arbejde lidt med det, men jeg tror, jeg vil beholde det vage udtryk, hvis du ved, hvad jeg mener.