 |  | 21/8/12 |
 |
|
|||||||||||||
|
Du lukker dine arme om mig tager kvælertag om mit liv presser sjælen ud af munden på mig og sluger den så vi kan blive ét på en sådan måde at vi aldrig skal skilles igen Men det stopper der og jeg tror nu nok det ikke vil starte igen så jeg tænker ikke på dig jeg forbrænder og fortrænger men får så tankerne tilbage Husker på hende og hendes ''ja'' til dig Jeg så dig vende mig ryggen flytte ud i det blå tage din sølvring på og banke mig i panden med den Mærkede dig spidde mit bryst og sulte mig tage hjem og glemme mig som om jeg bare var endnu en tankestreg Jeg mærker en genkendelighed i stanken af min dårlige samvittighed Hvorfor har jeg en svaghed for din urimelighed? http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2012/08/23812.html | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
