 |  | Marionetdukke |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg er en lille dukke, I dit dukkehus, En køn lille marionet, Som du så let kan styre, Jeg maler mine læber, Røde som mit blod, Og du styrer mine snore, I dit dukkehus. Jeg er ny og glat, Med et stort krøllet hår, Havblå øjne, Som du elsker med, Og om et par år, Er jeg gammel og forfalden, Og så smides jeg ud, Når du har købt en ny. Mine snore de er nye, Krøllet rundt om dine fingre, Og du styrer mig så godt, Som en pianist ved et klaver, Du savner ingenting, Ikke engang et kys, Når jeg blot lader mig styre, Af dine hænder. Min kjole den er rød, Valget det var dit, Og du gav mig den på, Da jeg lå på dit skrivebord, Små sorte sko, Limet fast på mine fødder, Et lille blåt armbånd, Om mit håndled. Jeg vil altid være, En lille leg i dit sind, Et lille offer for din lyst, Og dit edderkoppespind, Jeg vil altid have dig, Som mit værste marreridt, Og vil aldrig forstå, De snore i mine hænder. | ||||||||||||||
 | Nadia K | 2012-04-24 10:46:16 |
Super godt digt, som jeg tror mange - piger - kan relatere til.
| chilsen | 2012-04-24 15:25:31 |
tusind tak!
| nhuth | 2012-04-24 12:12:58 |
Ja, super. Dette uanset at jeg da nødtvunget godt i korte øjeblikke kan erindre, at jeg både som dreng, ung mand og senere lidt ældre mand til tider har befundet mig glimrende i rollen som trædukke!
Vh. Nhuth
Vh. Nhuth
| chilsen | 2012-04-24 15:25:06 |
haha! :D fedt nok d:
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
