 |  | Lad os aldrig skilles |
 |
|
|||||||||||||
|
Fuldmånens lys beskinner lysningen Jeg mærker den fugtige jord under mig og din varme hånd i min I dine øjne ser jeg samme hengivenhed og beslutsomhed som jeg selv føler og refleksionen fra de to små flasker imellem os Kulden rykker ind og mørket tager til Vi lægger os tæt og husker vores løfte om at møde evigheden sammen og aldrig lade os skille | ||||||||||||||
 | Forfatter in spe | 2013-01-24 08:07:29 |
Fin lille tekst med dramatisk udfald.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
