 |  | Ræset |
 |
|
|||||||||||||
|
Står stille og ser livet og alt der hører til, ræse forbi som et tog der glemmer at stoppe ved peronen. Ville gerne kunne nå det hele, men ser det hele lidt fra siden, er man blot en simpel tilskuer der ønsker at være en deltager? Løber, løber alt hvad remmer kan holde Når op til toget, springer på, sådan, jeg er med, ha ha jeg gjorde det sku’, er med på ræset. Huj hvor det går derud af, Livet er fedt, nu ser jeg de andre, Kigge længselsfuldt efter mit tog Nu er det mig der ræser afsted. Men hov, midt i farten jeg ser, ser pludseligt at livet og alt der hører til ræse forbi som toget, ligesom før Kan ikke finde nødbremsen må stoppe toget, vil af inden det er for sent, hopper nu, nej, jo, jeg gør sku’ Tumler, ruller, vælter rundt Rejser mig op, ser mig omkring Sådan, jeg gjorde det, ha ha Endelig, stod af ræset, var det i tide, eller? Jeg vil leve livet, have det hele med Elske, blive og være elsket, deltage i livet, og alt det der hører med. Nu, nu kan jeg stige af og på når jeg vil. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-07-10 14:04:56 |
tjaeh; hvilken slags ræs (sér det som metafor for 'stress') vil man helst deltage i?
Det' nok et spørgsmål om at fokusere på - og være i - 'nuet' - og vælge det som 'det vigtigste' !!!
venligst ...
Det' nok et spørgsmål om at fokusere på - og være i - 'nuet' - og vælge det som 'det vigtigste' !!!
venligst ...
| Wiblemo | 2018-09-21 12:48:18 |
Det var et digt om stress og jag, og kampen om at kunne følge med ????
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
