 |  | Spøgelsespigen, nr. 2 af de digte jeg skrev da jeg var indlagt for anoreksi |
 |
|
|||||||||||||
|
Som et skelet på en pind Med søvnige øjne Som blod der stivner af skræk Står hun der med arme som ben Og stirrer gennem ruden Kigger på livet På verden der går forbi De hvide måger der flyver I lugten af det reneste skidt De holder ruden dugfri Hun brænder sig selv Med helvedes vilde flammer Skønt hun er død Hun synger gennem ruden Med hånden mod dets glas Med hud så hvid som sne Som reflekterer månens lys Danser hun på gangen Med farvekridt på hænderne Og et skrig der brækker ben | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
