Gud, Jesus og jomfru Maria og de moralske tømmermænd... | ||
|
||||||||||||||
Jeg skal til middag hos Gud. Jeg har jeg slet ikke lyst, for i en lang årrække har jeg slet ikke troet på ham. Jeg har moralske tømmermænd. Egentlig er det ikke, fordi jeg tror på ham nu, men det burde jeg jo gøre, nu hvor jeg ligefrem er inviteret til middag. Jeg orker ikke den her dårlige samvittighed. I virkeligheden praktiserer jeg mere næstekærlighed end de fleste - i hvert fald hvis man sammenligner med Langballe og Krarup - men hvem gør egentlig ikke det? Men jeg orker ikke at høre om næstekærlighed. Det er lidt ligesom at skulle til middag med Carl-Mar Møller og ikke orke at høre noget om penis'er, men den sammenligning er jo langt ude i hampen, så jeg skammer mig. Jeg ringer på døren - og den smukkeste kvinde med langt, mørkt hår og de kønneste mandelformede øjne åbner døren. "Hej - du må være Mette!" siger hun venligt. Jeg græmmer mig, for jeg har altid hadet mit navn - det er alt for almindeligt - og sådan er jeg jo slet ikke! "Vil I ikke være søde at kalde mig Zan?" spørger jeg. Gud ser noget forvirret ud og slår op i en gammel, faldefærdig bog. "Men du er jo døbt Mette!" Siger han. "Det kan du da ikke være bekendt overfor din mor!" siger Maria og ser helt sørgmodig ud. Jeg skal lige til at skamme mig og undskylde for mit hovmod, da en stemme bryder ind: "Nu vi er ved emnet, hvem kalder så sin søn for Jesus? Helt ærligt! Det er da fuldstændig forkasteligt - lidt ligesom at kalde sin søn Børge Bussemand - det fordrer ligesom mobning i skolegården!" En ung mand med en burkalignende dragt i hvidt, står i døren ind til spisestuen. Jesus ser absolut ikke ud som jeg havde forestillet mig. Han ligner en computernørd - nærmere betegnet Bill Gates. Han kan mærke min overraskelse, så han indskyder: "Jeg skulle jo genfødes i en eller anden skikkelse - det er jo forudsagt. Men mor er lidt sensibel over, at jeg ikke denne gang hedder Jesus - sådan officielt altså." Jeg smiler. Af en eller anden grund er det ikke nær så skræmmende at skulle til middag nu... Vi sætter os til bords. Jeg forventer bare at få vin og brød, men der er alle mulige og umulige vidunderlige retter. Jeg kan ikke rigtig få en bid ned, men Gud fortæller: "I Jobs bog f.eks. er der jo skrevet livligt om, hvordan han modstod alle Satans fristelser. Det gjorde han skam også, men til sidst var det ikke bare Satan, som var træt af hans godmodighed - til sidst blev jeg selv så træt af, at han bare var trofast, at jeg i trods bare VILLE have ham til at undsige mig. Og så var det, at han forbandede den dag, han blev født - og først da gik det op for mig, hvad jeg havde gjort, så jeg måtte have Elifaz til at hjælpe mig med at rette op på det." Jesus eller rettere Bill Gates ser meget bestyrtet ud: "Det kan du da ikke være bekendt far! Først udsætter du Job for en masse lidelser - og så mig - mig hjalp du jo heller ikke på korset, da jeg troede, du havde forladt mig." Gud sukker, tager sin søn i hånden og ser ham ind i øjnene: "Jeg måtte jo gøre et eller andet, for din moderbinding og dit forhold til mig var virkelig usundt! Du skulle jo rive dig fri fra os, men indrømmet så var din frigørelse måske en anelse overdramatiseret. Men jeg har jo også lært af det! I din nye skikkelse laver du software, som kommer ind i alle hjem, du bliver tilbedt og værdsat og forbandet, præcis som i de gamle dage, og din fanskare er endnu større end før.... Selv Mette som egentlig ikke aner, hvad hun skal tro på anvender din software hver eneste dag!" Og sådan gik det til, at der gik et lys op for mig og Bill Gates på samme tid... og jeg kunne endelig klemme bidder af den vidunderlige mad ned, som Gud og Jomfru Maria havde sat foran mig... |
haleløs | 2011-10-28 21:20:12 | |
underholdende æventyr om (andres) næstekærlighed, navnlig METTE- navnet, og softwarens betydning for nutidens religion; )
venligst. ...
venligst. ...
HeavenZanny | 2011-10-30 09:58:13 |
Hej Haleløs :) Tak for kommentaren. Jeg vil senere i dag gå ind og læse din historie - lige nu har jeg så travlt på Saxo med at skrive til de nye, så de når at få kommentarer med hihi... :) Kh. Zan aka Mette
Finn Wilkens | 2011-10-30 08:54:27 | |
Dejligt flydende sprog, hvor man læser uden at blive standset af meningsforstyrrelser eller andre stopklodser. Du ejer evnen til at skrive fremadskridende, så man undervejs bliver mere og mere tændt på, hvordan det her ender.
Din pointe er god, morsom og logisk, og man bliver i godt humør af at læse din tekst.
Din pointe er god, morsom og logisk, og man bliver i godt humør af at læse din tekst.
HeavenZanny | 2011-11-06 01:15:59 |
Tak Finn :) Jeg tog ikke ret lang tid om at skrive den, men morede mig kosteligt. Jeg er ellers normalt ikke glad for tekster om religiøse figurer, men det endte jo godt lol... Kh. Zan
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!