 |  | indvielsen kap. 29 |
 |
|
|||||||||||||
|
Fra vejen langs med åen kan han på et kort stykke se at Uffe og de tre hjælpere er gået i gang med dagens arbejde. Fogeden har været hos abbeden og der kan leveres en tønde øl og et vildsvin til festen. Almuen i Addit giver skytten beskeden til, og hjælperen og Uffe tager godt folk med fra Yding. Munke og nonner vil blive bespist på den færdige længe og dem fra Landsbyerne i den anden. Det bliver et tilløbsstykke. Betingelsen for at få noget, er at man selv har tallerken og krus med. Inden maden er det meningen at der skal synges fra munkenes salmer, og efter spisningen er der indvielse af Abbeden, og Nonnerne slutter af med sang. Snart er rygtet spredt om den forestående fest, det bliver dagen efter der er ringet med klokken gennem landsbyen. Fogeden har ladet vognen stå, og den står på smede pladsen klar til at transportere Ida og ham selv, til fest i Vissing. Uffe og hans hold har lavet borde og bænke i rå træ og er det ikke nok, må man skiftes til sidde. Menuen bliver: En skive vildsvin og en skive brød. Dertil en øse fuld kogte ærter og et krus øl. Klosterets øl er meget eftertragtet da det er sødet med honning og derved ikke så surt som det almindelige hverdags øl. Svend har i flere dage gået og ventet på en munk med besked, og der går en tid endnu inden munken endelig dukker op med beskeden fra Abbeden. Der er ringet med klokken i går på Sankt Maria dag, og der spises lige efter middagsstunden. Svend har lagt hø med et tæppe over så Ida kan sidde blødt på den hårde fjællevogn og med et roligt tempo har han omsider Vissing Kirke i sigte. Han gør holdt helt oppe bag kirken og med det samme han er kommet af, bøjer han sig ind over fjællen. ”Læg armen omkring min hals.” Ida lægger armene om halsen og i næste øjeblik har Svend løftet hende op over fjælsiden og stillet hende på gruset. Der er ankommet rigtig mange, og lige som Fogeden træder frem på kirkepladsen. Kommer der en nonne over og beder Ida inden for i den færdige kloster længe. Det tager ikke lang tid, så har Ida gjort sig forståelig, at hun kan høre men ikke tale. Nonnen nikker og spørger hvor når hun venter barn. Ida Smiler og viser sin mave frem, som godt nok er blevet stor. Nonnen går ned på det ene knæ og lægger øret til maven. ”Det kan ske når som helst.” Siger hun, stadig med øret til maven. Medens hun rejser sig op kommer næste spørgsmål Har du haft nogle trækninger i underkroppen. Ida nikker ”Det er gode tegn, vi har en liggende der lige har født, så vi finder også en plads til dig. Jeg taler med præsten om vi kan beholde dig til i morgen, Så må vi se om der er kommet en dreng eller pige.” Nonnen træder et skridt tilbage og fortsætter. ”Præsten vil tale med Fogeden om, at det er bedst du er i gode hænder når det sker. En anden Nonne har stillet et krus øl på bordet, og Ida føler en sand hvile i benene, da hun omsider får sat sig. Den første Nonne er gået udenfor og hun er omsider alene inde i den nye kloster længe. Der er ikke lagt brædder over som loft, derfor virker rummet meget større, når hun kan sidde og se helt op til tagryggen. Svend kommer lidt efter ind sammen med præsten, og efter en kort snak er Ida sat til overnatning i Nonne længen på Vissing kloster. ”Jeg henter et Måltid til dig og så spiser vi om lidt.” Som en vind er Svend udenfor og efter en tur omme i vognen efter tallerkner og et krus, stiller han sig op i køen til Vildsvin, brød, og kogte ærter. Det er en fornem forsamling der er til spisning, konstaterer Fogeden da han sætter sig til bordet. Ved venstre bord sidder Munkene, og ved højre Bord sidder Nonnerne, og ved bordet imellem på tværs sidder Ida, Fogeden, og Præsten. Svend kender efterhånden de fleste Munke og selvom der er en god portion på tallerknen, så er der flere munke der skal have sig en ekstra portion. Suppe og brød er hverdagskost for Munkene, og ved dagens festmåltid bliver der spist igennem som var det den sidste nadver. Præsten henvender sig til Ida. ”Før i ankom sang munkene, det var meget smukt.” Ida Smiler og nikker, men indvendig ærgrer hun sig en smule, det ville hun godt have hørt. Fogeden kommer ind med en ekstra portion, og idet han sætter tallerknen på bordet snupper Ida en ærte. Svend kender hende, og giver hende en krammer. Fogeden er knap færdig, så bliver der uro på pladsen. Abbeden er kommet, og høj som lav er stimlet sammen uden for i forårssolen. Nonnerne stiller op bag Abbeden og bag dem Munkene. På hver side af Abbeden står der en Præst og med en pind der her været i gløderne under Vildsvinet tænder Præsten røgelsen i skålen, der hænger i kæderne fra Abbedens hånd. Svingende med skålen går Abbeden med Præsterne, ind i den nye længe og hele følget følger efter. Det er den samme remse der bliver gentaget i den 3 omgange lange vandring rundt i længen, medens røgelsen fordeler sig i rummet. Tilskuerne på Kirkepladsen kan levende følge med gennem de åbne skodde huller i bindingsværket. Hele prosessionen ender ude på pladsen og efter Abbeden har velsignet de fremmødte, stiller Nonnerne sig op og synger salmer, medens Abbeden og den ene Præst trække sig tilbage. ”Det var en oplevelse som man kun ser i de store byer,” kommer det fra præsten. Svend ser på Præsten og indskyder ”Ja, men det kommer præsten til snart eller.” Præsten nikker, medens han svarer. ”Jeg har sagt ja, til Abbeden og rider mod Ribe i morgen tidlig. Når jeg rider ud, kommer der en ny Abbedisse sammen med tre nye nonner fra Ring kloster. Fremover kommer præsten fra Voer hver anden messedag, Ellers er det Abbedissen der kalder til bøn.” Nonnerne er blevet færdig med salmerne og indvielsen er gået over i almindelig opbrud. Ida har for længst sat sig ind i den nye længe igen og Svend har sat sig ved siden af hende. Han kan se at Ida har det rigtigt dårligt, og uden et ord går han ud på pladsen, for at få fat på den Nonne der tog imod Ida. Fogeden tager hatten i hånden da han spørger, om hun vil se ind til Ida. ”Jeg tror at hun har det dårligt.” ”Det er det der følger med, jeg går ind med det samme.” Nonnen trækker lidt op i kjortlen i iler tværs over pladsen mod den nye længe. For første gang føler svend afmagt for noget der er større end ham selv, og han kan ikke lide den følelse. Han går over til Uffe der står og taler med præsten. Fogeden trænger sig på og siger. Ida sidder inde i længen og har det dårligt, der er en nonne inde hos hende. Fogeden ser alt andet end glad ud. Det er nok overstået i morgen, og så er du blevet fader. ”Det har jeg også været igennem og det er en pine indtil der er kommet en ny.” Uffes ord hjælper. Præsten har nikket og trukket sig over mod kirken. Uffe fortsætter. ”Ja, det har Præsten ikke forstand på, så derfor blev han så stille.” Både Svend og Uffe trækker på smilebåndet over Uffes bemærkning. Da Svend går over mod længen kommer der en nonne, og ordene er ikke til at tage fejl af. ”Fogeden kan godt køre hjem, vi har fået Ida hen på vores egen længe og der vil der være nogle, der hjælper når det sker.” Tak, Så kommer jeg tilbage i morgen tidlig. Det er rigtig mange tanker der trænger der trænger sig på under den daglige aften tur med Spids og hunden elsker når han tager en pind i hånden og kaster den et godt stykke fremad på vejen. Det er helt nye tanker der myldre frem, tanker om det ukendte og om fremtiden om pasningen af den lille nye og om, det bliver sent den aften inden søvnen tager over. Livet og døden Kap 30. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
