 |  | Røverhistorier - Borgen, Valkanens vejviser |
 |
|
|||||||||||||
|
Der var nu gået en uge og jeg havde stadig ikke vænnet mig til den store revne i vores nye samfund. Der mangler virkelig noget! Jeg kan heller ikke forholde mig til savnet af Valkan. Han var en læremester for mig, jeg har brugt mange timer i hans selskab med at snakke om hekserier og magi, også selvom mine forældre forbød mig det. Men Bjarke var altid god til at holde hånden over mig. Beskytte mig og komme med undskyldninger for, hvor jeg egentligt var taget hen. Valkan havde en lille grotte afsides borgen, her kom jeg tit og fulgte hans fremstilling af eliksirer og hans besværgelser over fjender høvdingen ville havde ryddet af vejen. Jeg var i hemmelighed begyndt at lære af hans metoder og nu efter han var rejst til helvede ville jeg fortsætte. Jeg var for første gang siden hans afsked, taget til hans hule og udforsket den. Det var et vældigt syn og der var stadig mange ting i kog. Der lå en seddel i en af de kister, som Valkan havde stående og som Benjamin havde fundet ved et rent tilfælde i sin søgen rundt i grotten efter spændende ting. Det var et brev tilegnet ham, som om Valkan havde vidst at Benjamin ville komme og snuse rundt i grotten. Mærkeligt at der ikke havde været andre at se efter værdifulde genstande, tænke Benjamin. Der var nu gået et par dage med, at Benjamin var taget ud i grotten. Jeg var den eneste der vidste det, men det var også kun godt. Det skulle ingen vide for tidligt. Jeg har længe vidst at Benjamin ville blive den nye valkan, men ikke at han skulle blive sin egen læremester og netop derfor havde han brug for lidt tid til at finde sig til rette. Jeg var meget omhyggelig med at opføre mig som om han stadig var min bror, men samtidig at han ikke kom for tæt på min position som leder. Han var trods alt stadig bare en beboer i borgen og ikke mere end det. Alligevel forhørte jeg mig om hans fremskridt med at blive valkan. Det var ikke bare noget man lige blev på to dage, valkan. Det kræver hårdhed, tålmodighed, styrke, intelligens og gåpåmod. Det havde hjulpet Benjamin at finde brevet, men slet ikke nok. Bjarke havde været god til at holde det hele hemmeligt, men rygterne går på sådan en borg. Ingen vidste helt hvad Benjamin havde gang i, men om ikke andet at han var forsvundet de sidste par dage. Det havde heller ikke hjulpet at Benjamin havde sovet i grottens bjørneskindsseng de seneste dage. Grotten havde været for spændende for Benjamin til at lade det være for langt væk fra hans rækkevidde. Det var dagen i da han skulle bevise sin plads som den nye valkan. Han havde ikke sagt det til Bjarke for, at der ikke skulle opstå teorier om sammensværgelser. Det har hent før! Benjamin havde de sidste dage knoklet med at lære meget af Valkans efterladener. Brevet havde givet ham meget, men størstedelen af den viden han fik måtte han selv lære sig. Det var en valkans lod. Brevet havde givet ham guidelines, ført ham videre til andre spor og ellers indviet ham i den største af valkanernes hemmeligheder! Det havde givet ham modet til at det netop var i dag han skulle stille sig til regnskab med skæbnen og finde ud af om hans lod var den samme som en valkans! "Jeg har kaldt til forsamling, med repræsentanter fra begge borgsider, får at kunne få afstemning om en forespørgsel. Benjamin, bror til Bjarke og barnebarn af undertegnede." Bjørn stod strålende foran de andre, stolt af sit barnebarns formentlig nye position på borgen. Han skulle lige til at åbne munden igen og få Benjamin op til ham, da Torstein rejste sig. Bjørn var desværre nødt til at give ham ordet, og gjorde det med et kort og næsten vredt nik, som Torstein ikke så, for han stod med siden til og var allerede begyndt at snakke: "Jeg har også en afstemning, der formentlig er i samme dur. For som alle ved, mangler vi en valkan på vores borg og det har jeg gjort meget for at kunne gøre noget ved." Bjørn kogte af vrede indvendigt. Sådan havde det været i de seneste dage, altid skulle Torstein overgå både Bjørn og Bjarke. Bjørn skyndte sig at vinke Benjamin op til sig, samtidig med at Torsteins valkankandidat kom op til Torstein. En kort rødhåret fyr med samme ondskabsfulde blik som Torstein. Mange, og særligt Bjørn og Bjarke, var sikre på at Torstein havde truet sig til de fleste af stemmerne under repræsentantvalget. Fortsættes | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
