Elverfolkets forbandelse del 2 | ||
|
||||||||||||||
Melodi kiggede nysgerrigt over på Awir. Hun betragtede den lille skabning, der nu sad i hendes vindueskarm og kiggede ud. Melodi trak en lille slidt stol over til vinduet og satte sig afslappet ned på den. "Hvor kommer du fra?" spurgte Melodi nysgerrigt og kiggede på Awir. Awir vendte sig om og satte sig på kanten af vindueskarmen, så hun kunne se Melodis ansigt. "Jeg kommer fra en lille elver landsby ved navn Phox. Den ligger i udkanten af Fellow skoven." svarede hun roligt og smilte lidt. Melodis ansigt blev indrammet af et smil. Der var nysgerrighed i hendes blik. "Jeg har aldrig hørt om jer, hvorfor ikke det?" spurgte Melodi og kiggede skævt ned i gulvet. Awir smilte roligt og sagde så "Det er fordi, vi altid har prøvet at skjule os, det går ikke hvis nogen finder ud af at vores landsby er her, og at elverne findes. Hvis nogen andre fandt ud af det, så ville hele vores landsby helt sikkert blive ødelagt og folk ville prøve at fange os". Awir kiggede skævt ned og foldede hænderne. "Der er ingen, udover dig, der ved at vi findes.. Du må love mig, at du aldrig fortæller det til nogen, ellers er det hele helt sikkert forbi.." fortsatte hun og kiggede bedende på Melodi. Melodi kiggede op på Awir og smilte så. "Det lover jeg" sagde hun og rejste sig glad op. Hun kiggede på Awir og smuttede så over til nogen kasser med legetøj i, som stod på en gammel og slidt reol inde på værelset. Hun rodede rundt i dem og fandt nogle små ting frem. Awir fulgte Melodis bevægelser med øjnene og kiggede rundt i værelset. Melodi gik tilbage til Awir, hun satte en lille dukkeseng i vindueskarmen og et bord samt nogle små stole. "Du må gerne sove i sengen der, hvis du har lyst" mumlede hun stadig glad. Awir kiggede op på Melodi, smilede og lagde sig under den lille dyne på dukkesengen. "Tak.. og.. godnat" mumlede Awir, lukkede øjnene og faldt stille hen i en dyb søvn. Sammentidig i Phox ledte alle efter Awir. Marius og nogle af arbejderne havde ledt i alle kroge, hjørner og dele af Phox. Men der var intet spor af den forsvundede Awir. Der var stadig åbent ind til Awirs hus, vinduet til hendes værelse stod åbent, men heller ikke der var Awir. Solen var langsomt ved at gå op, og der begyndte at falde lidt lys over Phox. Alle elverne var gået til ro, bortset fra Marius. Han sad stadig oppe og ventede. Frustreret rakte han ud efter sin bue og sine pile, men stoppede sig selv halvvejs. De fleste i landbyen var allerede oppe, da arbejdet skulle i gang. Solen var så godt som oppe, og flere af elverne gik rundt udenfor i landsbyen. Marius lå halvvejs over bordet og sov. Han havde været oppe hele natten lang og ventede på Awir. |
haleløs | 2011-03-25 16:09:24 | |
Rigtig go'e personbeskrivelser af Awir, Melodi og Marius! Sikke et postyr i Phox! venligst ...
kundennehelene | 2011-03-25 18:51:02 |
Mange tak haleløs :-) Hehe ja
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!