Lunefuld | ||
|
||||||||||||||
Du skar små snit i mit varme bryst Alene fordi du ville stille din lyst Holdte mig hen med din lunefulde charme Og lod mig ligge trygt i dine arme Og du gør mig stille til en del af din virkelighed Som gør at jeg igen tror på kærlighed. Men igen valgte du at holde mine hænder fast Fortælle mig at jeg altid ville være dig en last At du ikke kunne gengælde min afhængighed For så igen at indtage min frihed Lukke mig ind i dit hjerte, ind i dit blomstrende sind Kaste mig ud igen, som havde jeg aldrig været derinde. Man siger at lykken er en tvivlende ting Noget der let forsvinder hvis man tager et farligt spring En lille teaser der venter på at udvikle sig En ødelæggende tornado som tankerne i mig Og når den så er løbet stille væk med sig selv Sætter vi os deprimeret ned og slår tankerne ihjel. Når den så er forsvundet helt fra mit hjerte skriver jeg igen om fænomenet kaldet Smerte. http://blandet-slik.blogspot.com/2011/04/lunefuld.html |
haleløs | 2011-04-24 13:23:36 | |
aaak, ja; kærlighedens smerte ... Elsker, ... elsker ikke, ... elsker, ...
venligst ...
venligst ...
chilsen | 2011-04-24 14:15:08 |
altid elsker :) med hårde ord og skræmmende udbrud, og en undskyldning forfulgt af et farvestrålende kys mellem stjernerne
haleløs | 2011-08-01 11:38:43 | |
læste lige igen - også kommentarerne; særdeles velplaceret svar på min kommentar 'farvestrålende kys mellem stjernerne' er da et genialt, originalt udtryk!
venligst ...
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!