 |  | 7/1/13 |
 |
|
 |
||||||||||||
|
Mens jeg vandrer igennem Skelbækgade og ser hvordan kvinderne hænger i poser i hver eneste blinkende gadelygte mærker jeg vinden blæse kokain rundt fra hjørne til hjørne uden så meget som at spørge mig om jeg skal samme vej Blæsten rykker poserne fra side til side mens tårerne drypper igennem og danner vandpytter på vejen hvor i man kan læse hvorfor gråden er så skinger at end ikke jeg selv kan holde den ud Knuste glas smelter sammen med asfalten Jeg vader rundt i skårene lader varmen fra blodet sive stille op ad mine nøgne ben mens skuddene flyver langsomt forbi mine blege øjne Rundt om hjørnet ligger han sammenkrøllet og venter på hun kommer forbi for at rede ham fra de skrigende gader som han for længst er blevet døv for og nu ligger og græder i fordi han aldrig rigtig ku' blive blind http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2013/01/7113.html http://digtsamleren.dk/?p=880 | ||||||||||||||
 | nhuth | 2013-01-08 02:49:04 |
Foreløbig kommentar:
Wauww, hvor er det flot og grufuldt realistisk her
I Danmarks Gade nummer nul
Hvor jeg sanseløs ligger henslængt og ikke ser
Om jeg mon virkelig er nederst i det dybeste hul?
Jeg frygter at måtte fortsætte denne kommentar...
Vh.Nhuth
Wauww, hvor er det flot og grufuldt realistisk her
I Danmarks Gade nummer nul
Hvor jeg sanseløs ligger henslængt og ikke ser
Om jeg mon virkelig er nederst i det dybeste hul?
Jeg frygter at måtte fortsætte denne kommentar...
Vh.Nhuth
| chilsen | 2013-01-08 08:17:55 |
Mange tak :D du er mere end velkommen ^^
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
