 |  | Brevet.. |
 |
|
|||||||||||||
|
Der triller et par tårer ned på papiret. Jeg har valgt at skrive i hånden, for at gøre det mere personligt. Det er trods alt et meget personligt brev.. Jeg tager nogle dybe indåndinger og fortsætter. Det burde jo egentlig ikke være så svært. Jeg har tænkt så mange gange over hvad jeg ville skrive, men det er, det er.. argh! Alle ordene har viklet sig sammen. De sætter knuder på tungen, eller på hånden eller... Jeg ler for mig selv. Det er dog undeligt som jeg tænker. Okay.. Op og stå, gå nu lidt rundt, ikke. Jeg er rastløs. Mine hænder ryster, men ikke af nogen specifik grund. Jeg tænder noget musik.. Lyden af "Someone to watch over me" strømmer ud af højtalerne. Og tårerne kommer bare, jeg kan slet ikke holde dem tilbage. Jeg vil heller ikke. Jeg synger, hulkende, med på sangen. Da sangen slutter og starten på en ny lyder, slukker jeg. Stop det tuderri.. Jeg kigger op på uret. KOM NU!! Jeg kan bare mærke hvordan jeg bliver vred på mig selv. Jeg skal igang. Om det så bliver en heldvedes lang nat. Jeg tænker mig rigtig godt om, går det hele igennem, hver en eneste detalje, selvom det piner mig. Du kan jo godt, du ved hvad der skal siges, skrives. Efter godt og vel tre timer, har jeg skrevet et halvt brev. Det er på en side og tre linjer. Det er faktisk lidt langt. Jeg kigger ned på papiret, skal jeg mon korte det ned? Nej. Det hele skal med. Nu hvor jeg endelig har fat i det, lader jeg intet stoppe mig. Jeg har kontrol, og jeg giver den så meget gas, som den nu engang kan få. Jeg må ikke glemme noget, så jeg tror jeg læser brevet igennem tyve gange på meget kort tid. For at huske det hele. For fanden hvor må jeg ikke glemme noget. Læs det lige igennem én gang til, for at være på den sikre side. Det hjælper, jeg skriver hurtigt videre, og brevet kan snart være slut. På ingen tid.. På ingen tid. Jeg trækker vejret stille og roligt. Jeg læser brevet igennem, en gang til. Jeg får det afsluttet på en eller anden måde. Men det skal også være det der, det der helt specielle. Jeg har ikke lyst til at tænke på det nu.. Jeg har lige skrevet det vigtigste brev i mit liv, på fire og en halv time. Men okay, jeg har så også tænkt over formuleringe i rimelig lang tid, og jeg har bestemt også tænkt over dette i lang tid. Der går ikke langtid. Jeg starter musikken igen, finder "Unchained melody", trykker replay og lader den spille om og om igen. Jeg går rundt, svinger lidt med armene, danser på en underlig måde. Jeg lader mig falde ned på sofaen midt i rummet, og lader mine øjne falde i. Bare.. lukke.. sig.. i.. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-05-04 09:13:37 |
Hektisk! Vidunderligt indlevende skrevet! Overvejede alt ... lige fra 'selvmord' til 'opsigelse' ???
venligst ...
PS midt i al herligheden er det dog lykkedes dig at begå en slå/stavefejl - sidste ord i 3. linie talt nedefra.
venligst ...
PS midt i al herligheden er det dog lykkedes dig at begå en slå/stavefejl - sidste ord i 3. linie talt nedefra.
| Lau G.N. | 2011-12-12 14:55:41 |
He he jeg kan godt lide din historie, den minder om de dage hvor jeg skriver på et nyt afsnit til forfattersiden. (NatteRavnen) det er flot formuleret og der er brugt megen indlevelse og føelse i historien.
det er utroeligt flot skrevet, lad mig endelig se mere af det. C):)
Hilsen en NatteRavn
det er utroeligt flot skrevet, lad mig endelig se mere af det. C):)
Hilsen en NatteRavn
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Hvem og hvordan brevet er, 'selvmord' eller 'opsigelse', er op til den enkelte læser. Jeg har dog min egen mening.
Tak for opmærksomheden omkring min stavefejl. Det er klaret..
Venligst..