 |  | Knugende Knoer |
 |
|
|||||||||||||
|
Du kvaser mig med milde øjne og bløde ord Tåger af tale om forståelse og nærhed der brister i fortielser Du rækker en hånd ud i intetheden Mens jeg med hvide knoer og krampe i armen giver dig mit hjerte Du finder mening og funktion som altid bare i nye former og med andre talestrømme der tavst invaderer det mellemliggende Med fabler om tid og krav om fortrolighed ser du bort fra det bankende hjerte midt i dit synsfelt Lige der, mellem fingre der knuger det sidste liv ud. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-04-03 13:21:56 |
en duet, som er 'ude af takt' ?
kig nærmere på profilerne Chilsen , NannaLA , LauGN mfl
venligst ...
kig nærmere på profilerne Chilsen , NannaLA , LauGN mfl
venligst ...
| haleløs | 2014-04-03 14:17:53 |
måske er 'DU' ... en maskine? Som i (computer)monitor eller (elektronisk)klaver? Hvor 'JEG'et genspejles?
venligst ...
venligst ...
| NannaLA | 2014-07-04 20:36:06 |
Hej Pernille,
Dette digt emmer af sørgmodighed. Det er i hvert fald sådan, jeg vælger at tolke det.
Jeg kan godt lide din brug af hjertet i denne tekst.
Sidste strofe er yderst godt og understreger essensen af digtet. Fedt!
Mvh Nanna
Dette digt emmer af sørgmodighed. Det er i hvert fald sådan, jeg vælger at tolke det.
Jeg kan godt lide din brug af hjertet i denne tekst.
Sidste strofe er yderst godt og understreger essensen af digtet. Fedt!
Mvh Nanna
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Men tak for tippet.