Helvede | ||
|
||||||||||||||
Jeg læste en lang artikel i går der gjorde mig noget frustreret og vred. Jeg blev vred på mennesket og på vores system og ja.. Så jeg skrev dette. Mine drømme slår klik med tungen og pisker mig fremad mens tårerne danser på mine øjenlåg og tågerne skriger genforeningssange om misbrugermænd og deres blåøjede koner Her hviler deres børn i en splintret kravlegård og de får ingen ilt til sjælen Jeg slår klik mod tungen og lader dem beskære disse børn Indsnævre deres synspunkter alt imens min sjæl vil ud fra dette helvede Dette latterliggjorte fængsel Så også jeg kan være en mønsterbryder og nægte at kæle mine børn Nægte at være deres helvede som de andre Jeg var aldrig som dem Mine drømme slår klik med tungen og pisker mig fremad til masochismens fangelejr hvor mine sko altid gnaver og jeg giver alle lov til at penetrere mine familiedrømme Mine klynkende forhåbninger om at nå ud til afgrundens render under øjnene hvor jeg kan sætte låg på min fortid og blive jeres fremtid En lys fremtid Jeg slår klik med tungen og driver mig selv fremad så jeg kan bede om min førtidspension og sidde i joggingbukser i et hjørne af mine stue og ryste mens alle andre snakker om hvor doven jeg er Hvor meget jeg kræver og ikke gider Her finder jeg hver eneste dæmon frem og forsøger at dække mine bryster Holde mine ben samlet mens jeg skrubber huden af i forsøgene på at rense mig Systemet slår klik med tungen og peger fingrer mens alle mændene sidder i fængsel og mumler at det alt sammen var min egen skyld Min skyld At jeg bad om det og ønskede det At psykiaterne kaldte mig syg og gav dem ret i at jeg ville have det Og de tog penge fra min mor og fortalte alle at mine synder var mine synder Jeg slår klik med tungen og lader jer kalde min depression for et råb på opmærksomhed Jeg lader jer kalde mine ar på armene for teenage-ynkeri og jeg lader jer kalde min overvægt for dovenskab Det er i orden Jeg har vænnet mig til det |
nhuth | 2014-01-07 18:15:03 | |
Uhyggeligt stærkt. Nej rædselsfuldt så stærkt du formår du udtrykke hvad 99,9% af dine læsere deler med dig.
Dine forfatteriagttagelser er ubarmhjertige, uden parfumefilter. Du er et forbillede for mig i mine let antikverede skriverier, som jeg nu radikalt må ændre fremover.
Seriøst
Vh.Nhuth
Dine forfatteriagttagelser er ubarmhjertige, uden parfumefilter. Du er et forbillede for mig i mine let antikverede skriverier, som jeg nu radikalt må ændre fremover.
Seriøst
Vh.Nhuth
haleløs | 2014-01-07 19:52:27 | |
rigtig fint tidsbillede!
Dog tror jeg sagtens, du kunne finde bedre formuleringer end fx.:"Systemet slår klik med tungen
og peger fingrer" = registrerer og katalogiserer = 'nedgør'
'slår klik' betyder jo typisk ... AF-reagerer ;)
venligst ...

nhuth | 2014-01-07 20:02:28 | |
Vildt uenig med haleløs.
Tungen er vigtig. Som sprog, symbol eller konkret mundmuskel og sanseorgan.
Men OK, så er jeg henne i noget litterært højtravende skoleridt!
Vh. og kh Nhuth
Tungen er vigtig. Som sprog, symbol eller konkret mundmuskel og sanseorgan.
Men OK, så er jeg henne i noget litterært højtravende skoleridt!
Vh. og kh Nhuth
chilsen | 2014-01-07 20:42:36 |
Tusind tak for din flotte kommentar! Desuden også rart med lidt debat :)
haleløs | 2014-01-08 09:19:25 | |
dén lyd - som jeg udmærket godt kender (min nordjyske fam. brugte heste i landbruget) - er jo et tve-ægget sværd: NEDLADENDE, når 'systemet' anvender den, og OPMUNTRENDE (?) fra tekstens Hp / den alvidende fortæller?
Jeg er nu temmelig sikker på, at netop dén lyd faktisk hedder ... noget
... og vender tilbage når / hvis jeg får opstøvet HVAD ;)
venligst ...
Jeg er nu temmelig sikker på, at netop dén lyd faktisk hedder ... noget
... og vender tilbage når / hvis jeg får opstøvet HVAD ;)
venligst ...
nhuth | 2014-01-08 09:58:21 | |
Hej haleløs. Jeg tror, at lyden hedder et smæld. En lille fint behersket lyd, der minder hesten om lyden af pisken som kan ramme eller blot "smælde" i luften.
Et "afgangssignal" lige som "hyp".
Vh.Nhuth
Et "afgangssignal" lige som "hyp".
Vh.Nhuth
haleløs | 2014-01-08 10:28:55 | |
@nhuth: i forb. m. at drive hesten frem, ja; men hvad hedder det i den anden situation; du véd, man ryster overbærende (eller opgivende) på hovedet af ... et sølle skvat ("Systemet slår klik med tungen
og peger fingrer")
venligst ...
og peger fingrer")
venligst ...
NannaLA | 2014-02-28 15:36:33 | |
Cecilie, jeg er vild med vreden i denne tekst! OG med alt det klikkeri.
En splintret kravlegård er et ud af mange lækre billeder.
Jeg glæder mig til at høre dig på onsdag på Flisen - for du kommer vel med nyt materiale, ikk'?
En splintret kravlegård er et ud af mange lækre billeder.
Jeg glæder mig til at høre dig på onsdag på Flisen - for du kommer vel med nyt materiale, ikk'?
chilsen | 2014-03-23 17:59:44 |
Det gjorde jeg jo så :))
Er glad for at du synes om billederne :)
Er glad for at du synes om billederne :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg vil generelt gerne bruge andre formuleringer i digtet, dog ikke klikket med tungen. Jeg var rytter da jeg var yngre og bruger det nok fordi jeg ser det som den lyd jeg lavede når jeg ville ha hesten fremad, ligesom jeg synes systemet presser nogle :)