 |  | Min Fars kraniestump - kap. 1 |
 |
|
|||||||||||||
|
Kære forfattere Dette er mit første indlæg på sitet så jeg beklager på forhånd, hvis mit indlæg falder uden for skrevne og uskrevne regler på forfattersiden.dk Jeg har arbejdet på en selvbiografisk bog som tager udgangspunkt i min Fars selvmord og en række voldsomme og mærkværdige hændelser som opstod i den forbindelse. Bogen behandler emner som liv og død, selvmord og er samtidig et tilbageblik på livet af en mand der allerede har levet halvdelen af sit eget liv. Et liv der på den ene side er helt ordinært og banalt og på den anden side er helt usædvanligt. Jeg har tilstræbt en let og humoristisk tone - om det er passende til et så alvorligt emne vil jeg gerne have feedback på. Jeg vil specielt gerne have feedback på: * Sproget - flyder det? * Hvad er din opfattelse af fortælleren? * 'Kontrakten med læseren'. Hvilke forventninger har du til resten af bogen efter at have læst kapitel 1? * Har du lyst til at læse kapitel 2? * Andre ting der falder dig ind under læsningen. Der er helt sikkert både stave- og gramattiske fejl. Du må gerne nøjes med at påpege disse i det omfang forståelsen er uklar. Grundig korrekturlæsning kommer først senere :) Mange tak for din hjælp. Sune ------ Kraniestumpen Hvad i alverden skal jeg stiller op med det stykke af min Fars kranium som lige nu ligger i bagagerummet? Det ligger i en af cigarkassene ude fra min Fars værksted, der sikkert har været brugt til opbevaring af søm eller skruer på et tidspunkt. Han har aldrig røget cigarer eller noget andet så jeg har ingen anelse om, hvor kasserne stammer fra. Han var betaget af æsker og kasser. Da jeg var dreng viste han mig en smuk forarbejdet æske af mahogni som han havde lavet i sløjt. I midten af æskens låg var der en smalt stykke næsten helt sort træ. Det var et stykke moseeg som han havde fundet hjemme på gården og som kan have ligget i mosen i flere tusinde år inden træstykket blev til en del af et æskelåg. Æsker er gode til at gemme på hemmeligheder og dem havde han mange af. Jeg føler mig helt udbombet, de seneste uger har været mere hektiske end jeg bryder mig om. Fyldt med for meget sorg, for mange konflikter, alt for mange praktiske opgaver at sørge og alt, alt for mange minder. Mine følelser har rutsjet op og ned. Sorg, lettelse, skyld, vrede og glæde blandet sammen i en pærevælling. Og følelser omkring mine følelser. Min Far er død og sådan er det. En del af mig er lettet over at han er død mens en anden del af mig har dårlig samvittighed over at jeg er lettet over at han er død. Jeg føler sorg over ikke længere at have min Far og over aldrig at have fået det tætte far-søn forhold jeg har ønsket mig. Hvis jeg havde en femmer for, hver kvinde, der drømte om Hollywood romantik så ville jeg være en rig mand. Det perfekte romantiske forhold har aldrig været noget jeg tilstræbte. Tilgengæld har jeg længtes efter et fornuftigt forhold til mig Far lige så mange gange som der er stjerner på en klar nattehimmel. En drøm der for mit vedkommende har været mindst lige så uopnåelig som de selv mest lyserøde romantiske drømme som kvinder kan have. For han var en knudret mand utilgængelig mand, som ikke delte sit indre. Jeg sidder i min gamle højtbrummende diseldrevne Opel på vej ud af Aarhus. Myldretidstrafikken har sat ind så de første kilometer fra centrum og ud til Tilst kommer til at snegle sig afsted. Er det en patruljevogn jeg kan se i bakspejlet? Det er ikke lige i disse dage jeg helst vil stoppes i en af politiets rutinekontroller. Der var en håndværker i Nordjylland der blev idømt en uges fængsel for at have en hobbykniv i handskerummet. Hvad kan en stump af sin Fars kranium i bagagerummet så ikke give? Dårlige nyheder og ulykker har stået i kø det seneste årstid og bedst som jeg med et overbevisende smil på læben fortæller mig selv, at nu kan det ikke bliver værre, så kan det alligevel godt lade sig gøre. Så det er jeg holdt op med at sige. Cigarkassen er foret med en af de hæklede orange dækkeservietter som mine forældre havde på bordet når de havde gæster, indtil langt op i firserne. Oven på det orange hæklede leje, ligger nu den ølbrikstore kraniestump. Fra min Fars hoved. Det er så pisse langt ude. Det er bekymrende at tænke på, hvad politiet ville sige, hvis de åbnede mit bagagerum. Jeg er aldrig blevet stoppet af politiet så hvorfor skulle det også ske i dag? Og dog er der altid en første gang for alting. Hvorfor har jeg ikke fjernet den kasse fra bagagerummet for længe siden? Jeg har bare ladet den ligge i bagagerummet indtil jeg fandt på noget bedre men der er ikke opstået nogle gode ideer. Der er ikke lige en FAQ på nettet med tips og tricks til, hvad man skal stille op med rester afdøde slægtninges skeletter. Nogen har skeletter i skabet men jeg... Det er en patruljevogn. Nervøsitet bliver tilføjet til den i forvejen overfyldte bunke af følelser. Hvis trafikken så bare ville åbne lidt op så jeg kunne komme lidt på afstand af vognen bagved. Siden jeg var lille har jeg altid mærket et sug i maven når jeg så politiet. Det har undret mig fordi jeg ikke tidligere har gjort noget ulovligt. Og jeg har haft den her fornemmelse af at de kan mærke min frygt på samme måde som hunde kan mærke om man er bange for dem. Lige nu er det sidste jeg har brug for, ekstra fokus fra politiet. De kan lugte når der er ugler i mosen på miles afstand - det er jo for pokker også det der er deres arbejde. Jeg krydser fingre og prøver at tænke på noget andet mens jeg i sidste splitsekund undgår at få øjenkontakt med betjenten bag rettet gennem mit bakspejl. Jeg tænder for P1 for at tænke på noget andet. Skulle jeg have en radiokanal med på en øde ø, er det den. Jeg hører næsten aldrig musik når jeg er alene. Sådan har det altid været. Det er som om musik fylder mit hoved helt op med lyd så der slet ikke er plads til alle mine tanker og jeg holder nu engang meget af at tænke. Jeg er en af dem der af og til har fået at vide at jeg tænkte for meget. Det er sikkert ikke helt forkert. Mens radioen belærer mig om hvorfor pungulven uddøde og motorens dybe brummen forplanter sig i hele kroppen flytter tankerne sig tilbage til kraniestumpen. Måske ligger den bare og rådner i kassen. Der er trods alt lidt blod og enkelte bittesmå kødtrævler på kanten. Eller måske er det hudtrævler, det vil jeg ikke gøre mig klog på. En eller anden form for menneskeligt væv er det i hvert fald. Hvem var min Far egentligt og hvad foregik der under den kraniestump dengang han stadig gik med den? På trods af at jeg har kendt ham hele mit liv og boet under samme tag som ham indtil jeg blev nitten, véd jeg kun meget lidt om, hvem han var. Hvorfor drak han? Hvorfor var han næsten altid i dårligt humør? Og hvorfor kunne jeg ikke bare være ligeglad? Der er garanteret masser af mennesker, der har haft et besværligt forhold til en eller begge deres forældre. Er det et socialt eller et biologisk bånd der har bundet mig sammen med min Far? Det tynder ud i trafikken og jeg benytter straks muligheden for at lægge afstand til panserbasserne inden de bruger deres røntgensyn til at kigge direkte ind i mit bagagerum. Jeg må af med den kasse. Den kan ikke blive i bilen. Tanke giver et stik af sørgmodighed for det er den sidste jordiske rest der er tilbage af min Far. Det er helt sikkert ikke hvad han havde ønsket sig men jeg tror han ville have kunnet grinet af det absurde i situationen. Det var nu længe siden jeg havde hørt ham grine eller i det helt taget set ham smile. Jeg bilder mig ind at jeg nogen gange fik ham til at smile da jeg var barn, men lige nu kan jeg ikke helt huske det. Alt for mange minder... | ||||||||||||||
 | nhuth | 2014-01-02 07:02:14 |
Til Sune
Som en af de mange brugere af Forfattersiden ønsker jeg dig hjerteligt velkommen. Jeg sympatiserer med din præsentation af dig selv og den "smagsprøve" på din biografiske tekst, som du har indsendt/lagt ind. Skrivemæssigt set befinder jeg mig i en proces, der ligner din temmelig meget. Du nævner selv en række konkrete spørgsmål, som flere brugere garanteret vil reflektere over og kommentere. De ting du nævner er særdeles relevante og meget spændende.
Jeg vil meget gerne bidrage med at give dig indtryk af mine egne erfaringer med skriveriet.
Hvis du vil vide mere om mig, kan du finde en del her på siden.
Jeg glæder mig til at læse mere fra dig.
Venlig hilsen
Nhuth (Niels-Henrik Uth)
Som en af de mange brugere af Forfattersiden ønsker jeg dig hjerteligt velkommen. Jeg sympatiserer med din præsentation af dig selv og den "smagsprøve" på din biografiske tekst, som du har indsendt/lagt ind. Skrivemæssigt set befinder jeg mig i en proces, der ligner din temmelig meget. Du nævner selv en række konkrete spørgsmål, som flere brugere garanteret vil reflektere over og kommentere. De ting du nævner er særdeles relevante og meget spændende.
Jeg vil meget gerne bidrage med at give dig indtryk af mine egne erfaringer med skriveriet.
Hvis du vil vide mere om mig, kan du finde en del her på siden.
Jeg glæder mig til at læse mere fra dig.
Venlig hilsen
Nhuth (Niels-Henrik Uth)
| haleløs | 2014-01-02 08:30:13 |
også et varmt 'VELKOMMEN!' fra mig ;)
Her er - mig bekendt - hverken skrevne eller uskrevne regler at tage hensyn til!
Sikke en veldrejet, spændende appetitvækker, såvel psykologisk som ... kriminologisk; en kraniestump tyder jo umiddelbart på ... noget voldsomt; en (ene-)ulykke på værkstedet, f.eks.
Når du poster fortsættelsen vil jeg foreslå dig at lave selvstændige afsnit med links indbyrdes (læs under 'HJÆLP/INFO' [storyid] ) dels er det mere overskueligt, når man skal kommentere, dels blir alenlange tekster vist - desværre - sjældent læst / kommenteret.
venligst ...
Her er - mig bekendt - hverken skrevne eller uskrevne regler at tage hensyn til!
Sikke en veldrejet, spændende appetitvækker, såvel psykologisk som ... kriminologisk; en kraniestump tyder jo umiddelbart på ... noget voldsomt; en (ene-)ulykke på værkstedet, f.eks.
Når du poster fortsættelsen vil jeg foreslå dig at lave selvstændige afsnit med links indbyrdes (læs under 'HJÆLP/INFO' [storyid] ) dels er det mere overskueligt, når man skal kommentere, dels blir alenlange tekster vist - desværre - sjældent læst / kommenteret.
venligst ...
| velysion | 2014-01-02 17:05:56 |
Kære haleløs
Også mange tak for din varme velkomst - dejligt at støde på et online forum uden en helt masse regler omkring takt og tone :)
Dejligt at læse din respons til selve teksten - har du mod på lidt ekstra uddybning er du mere end velkommen. Jeg tager også mod forbedringsområder med kyshånd.
Som jeg indledningsvist nævnte så er min Fars selvmord udgangspunkt bogens handling og det var ret voldsomt (noget med et oversavet jagtgevær). Måske bør jeg lade det fremgå i det første kapitel så læseren ikke skruer forventningerne op til den helt store krimi, blot for at blive skuffede senere.
Tak for dine råd omkring hvordan jeg kan poste fortsættelsen.
Mange venlige hilsner
Sune
Også mange tak for din varme velkomst - dejligt at støde på et online forum uden en helt masse regler omkring takt og tone :)
Dejligt at læse din respons til selve teksten - har du mod på lidt ekstra uddybning er du mere end velkommen. Jeg tager også mod forbedringsområder med kyshånd.
Som jeg indledningsvist nævnte så er min Fars selvmord udgangspunkt bogens handling og det var ret voldsomt (noget med et oversavet jagtgevær). Måske bør jeg lade det fremgå i det første kapitel så læseren ikke skruer forventningerne op til den helt store krimi, blot for at blive skuffede senere.
Tak for dine råd omkring hvordan jeg kan poste fortsættelsen.
Mange venlige hilsner
Sune
| haleløs | 2014-01-02 17:23:23 |
hvis du straks angiver ombringelsesmetoden ville det løfte selve historien til et mere alvorligt niveau, hvor den vist osse hører hjemme sat i en SÅ grusom kontekst. Så dét vil jeg egentlig foreslå, altså at du både angiver våbenet og så også barnets alder - jeg forstår ud af teksten at 'barnet' er en voksen søn.
Jeg sætter bogmærke ved teksten; så skal nok hænge på - og kommentere!
En bog, som kunne være interessant for dig at læse er 'I Skyggen af en Forbrydelse' af Helena Henschen (opr. svensk 'I Skuggan av ett Brott').
Da forfatterindens mor var 15 år gammel udryddede storebroderen det meste af familien på ét døgn; 'HVORFOR' er en uløselig gåde. Familien er meget berømt i Sverige, så sagen har kastet lange skygger ind over de følgende par generationer ...
Biblioteket har den.
venligst ...
Jeg sætter bogmærke ved teksten; så skal nok hænge på - og kommentere!
En bog, som kunne være interessant for dig at læse er 'I Skyggen af en Forbrydelse' af Helena Henschen (opr. svensk 'I Skuggan av ett Brott').
Da forfatterindens mor var 15 år gammel udryddede storebroderen det meste af familien på ét døgn; 'HVORFOR' er en uløselig gåde. Familien er meget berømt i Sverige, så sagen har kastet lange skygger ind over de følgende par generationer ...
Biblioteket har den.
venligst ...
| velysion | 2014-01-02 19:41:03 |
Jeg tror du har fat i noget helt rigtigt. Efter jeg skrev (og omskrev og omskrev) kapitel 1, er jeg begyndt at læse Canada af Richard Ford som starter meget kontant (frit oversat fra engelsk):
"Først vil jeg fortælle om røverriet som vores forældre begik. Så vil jeg fortælle om de mord der blev begået senere".
Og selv om han løfter sløret for handlingen i bogen i første linje giver det mig helt vildt lyst til at læse videre. Så måske skal jeg lade mig inspirere.
Jeg vil opstøve 'I skyggen af en forbrydelse'. Selv om min historie er knap så usædvanlig (over 600 danskere begår selvmord, hvert år) så er dette 'hvorfor?' et centralt tema.
Super fedt med dine kommentarer. Tak for dem.
Sune
"Først vil jeg fortælle om røverriet som vores forældre begik. Så vil jeg fortælle om de mord der blev begået senere".
Og selv om han løfter sløret for handlingen i bogen i første linje giver det mig helt vildt lyst til at læse videre. Så måske skal jeg lade mig inspirere.
Jeg vil opstøve 'I skyggen af en forbrydelse'. Selv om min historie er knap så usædvanlig (over 600 danskere begår selvmord, hvert år) så er dette 'hvorfor?' et centralt tema.
Super fedt med dine kommentarer. Tak for dem.
Sune
| nhuth | 2014-01-02 18:20:52 |
Til Sune
Jeg er meget enig med haleløs. Din seriøse selvbiografiske men skønlitterært prægede tekst vil lide under at være båret af krimiens virkemidler.
Det er en ganske svær opgave, som du har sat dig for at besvare eller løse.
Din situation har været alt for voldsom til at du kan/bør bruge den og dig selv så direkte.
Dine uomtvistelige gode skrive-evner vil kun forstærke det misforhold der ligger dit forehavende.
Vh.Nhuth
Jeg er meget enig med haleløs. Din seriøse selvbiografiske men skønlitterært prægede tekst vil lide under at være båret af krimiens virkemidler.
Det er en ganske svær opgave, som du har sat dig for at besvare eller løse.
Din situation har været alt for voldsom til at du kan/bør bruge den og dig selv så direkte.
Dine uomtvistelige gode skrive-evner vil kun forstærke det misforhold der ligger dit forehavende.
Vh.Nhuth
| velysion | 2014-01-02 19:47:26 |
Hej Nhuth
Tak for dine tanker. Jeg er ikke sikker på at jeg helt forstår, hvad du mener når du skriver at min situation har været alt for voldsom til at jeg kan og bør brugen den og mig selv så direkte. Har du mulighed for at uddybe det?
Krimi elementet har jeg tilføjet for at fange læseren. Men jeg må indrømme at jo mere jeg tænker over det, jo mindre god forekommer ideen. Bogen må godt have en vis suspence men jeg vil nødigt love læseren mere spænding end jeg rent faktisk leverer.
Venligst
Sune
Tak for dine tanker. Jeg er ikke sikker på at jeg helt forstår, hvad du mener når du skriver at min situation har været alt for voldsom til at jeg kan og bør brugen den og mig selv så direkte. Har du mulighed for at uddybe det?
Krimi elementet har jeg tilføjet for at fange læseren. Men jeg må indrømme at jo mere jeg tænker over det, jo mindre god forekommer ideen. Bogen må godt have en vis suspence men jeg vil nødigt love læseren mere spænding end jeg rent faktisk leverer.
Venligst
Sune
| nhuth | 2014-01-02 20:54:58 |
Til Sune
Ja, jeg uddyber gerne: Jeg synes at en blanding af krimifiktion og din seriøse selvbiografiske tekst er voldsom og uskøn. Hvis du holdt dig noget længere væk fra fiktionens univers og tættere på de faktuelle oplysninger, ville jeg gerne læse mere. Alternativt kunne du vælge at skrive teksten, så den fremstod som mere "krimipræget" ren fiktion.
Nærmere kan jeg ikke komme.
Vh.Nhuth
Ja, jeg uddyber gerne: Jeg synes at en blanding af krimifiktion og din seriøse selvbiografiske tekst er voldsom og uskøn. Hvis du holdt dig noget længere væk fra fiktionens univers og tættere på de faktuelle oplysninger, ville jeg gerne læse mere. Alternativt kunne du vælge at skrive teksten, så den fremstod som mere "krimipræget" ren fiktion.
Nærmere kan jeg ikke komme.
Vh.Nhuth
| velysion | 2014-01-02 22:36:02 |
Hej igen Nhuth
Jeg sætter stor pris på din feedback og ærlighed. Det er min klare overbevisning at en bog aldrig bliver god, hvis de personer, der giver feedback ikke påpeger svage punkter - så ender man med en bog som ingen gider læse.
Det giver god mening ikke at blande flere genrer. Ideen med at trække på virkemidler fra krimien, var egentligt at gøre biografien mere læsevenlig og dermed gøre en bog, der behandler et alvorligt og vigtigt emne tilgængelig for et bredere publikum.
Din pointe omkring ikke at gøre en seriøs selvbiografi poppet er bestemt taget til efterretning.
Tak for det.
Sune
Jeg sætter stor pris på din feedback og ærlighed. Det er min klare overbevisning at en bog aldrig bliver god, hvis de personer, der giver feedback ikke påpeger svage punkter - så ender man med en bog som ingen gider læse.
Det giver god mening ikke at blande flere genrer. Ideen med at trække på virkemidler fra krimien, var egentligt at gøre biografien mere læsevenlig og dermed gøre en bog, der behandler et alvorligt og vigtigt emne tilgængelig for et bredere publikum.
Din pointe omkring ikke at gøre en seriøs selvbiografi poppet er bestemt taget til efterretning.
Tak for det.
Sune
| mille | 2014-01-23 13:27:34 |
Hej Sune
- du beder om respons på 1. kap. af en længere historie om dig selv og din far, som har begået selvmord.
- jeg har læst(skimmet) din kommentarveksling med nhuth og haleløs, som begge er habile skribenter og livskloge mennesker (kender dem kun fra deres skriverier, men de har givet mig et tydeligt indtryk)
- det er mit indtryk, at du først og fremmest ønsker at skrive dig ud af de problematikker, der efter din fars selvmord er opstået i dit eget liv. Skriveri som terapi er en glimrende beskæftigelse, det bruger jeg selv.
- men hvis du ønsker at nå ud til flere med et budskab, så må du vælge en distinkt form - som nhuth skriver, så er det ikke nogen god ide "at blande krimifiktion med seriøs selvbiografi" - selv gider jeg ikke læse om menneskeskæbner (seriøs selvbiografi) - men dit udgangspunkt i "kraniestumpen" er spændende og malerisk beskrevet i den gamle cigaræske med de orange hæklede servietter - den rekvisit indeholder en hel historie om din fars og mors liv, som du måske kunne prøve at erindre, som du husker det og sætte i en historisk ramme - hvilke muligheder var der i 50-erne eller 60-erne? - var din mor hjemmegående?
- stilistisk/skriveteknisk mangler du træning, men der findes mange gode skrivekurser både online og på mange højskoler
- du skriver udmærket, men pas på med at generalisere over, hvad andre mennesker tænker og føler, det ved du ret beset ikke noget om
eks.: lyserøde romantiske drømme som kvinder kan have....
- jeg ønsker dig held og lykke med dit skriveri
kh mille
- du beder om respons på 1. kap. af en længere historie om dig selv og din far, som har begået selvmord.
- jeg har læst(skimmet) din kommentarveksling med nhuth og haleløs, som begge er habile skribenter og livskloge mennesker (kender dem kun fra deres skriverier, men de har givet mig et tydeligt indtryk)
- det er mit indtryk, at du først og fremmest ønsker at skrive dig ud af de problematikker, der efter din fars selvmord er opstået i dit eget liv. Skriveri som terapi er en glimrende beskæftigelse, det bruger jeg selv.
- men hvis du ønsker at nå ud til flere med et budskab, så må du vælge en distinkt form - som nhuth skriver, så er det ikke nogen god ide "at blande krimifiktion med seriøs selvbiografi" - selv gider jeg ikke læse om menneskeskæbner (seriøs selvbiografi) - men dit udgangspunkt i "kraniestumpen" er spændende og malerisk beskrevet i den gamle cigaræske med de orange hæklede servietter - den rekvisit indeholder en hel historie om din fars og mors liv, som du måske kunne prøve at erindre, som du husker det og sætte i en historisk ramme - hvilke muligheder var der i 50-erne eller 60-erne? - var din mor hjemmegående?
- stilistisk/skriveteknisk mangler du træning, men der findes mange gode skrivekurser både online og på mange højskoler
- du skriver udmærket, men pas på med at generalisere over, hvad andre mennesker tænker og føler, det ved du ret beset ikke noget om
eks.: lyserøde romantiske drømme som kvinder kan have....
- jeg ønsker dig held og lykke med dit skriveri
kh mille
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Mange tak for den varme velkomst.
Jeg vil se mig omkring efter nogle af dine tekster og er samtidigt åben for at udveksle materiale med henblik på at give hinanden konstruktiv kritik.
De bedste hilsner
Sune