 |  | Din tur |
 |
|
|||||||||||||
|
Du har mistet noget indeni, der er forsvundet lidt af dig og du ved ikke rigtigt hvorfor det blev bestemt at det var din tur til at føle sådan her. Som en glaskugle triller dine frustrerede følelser rundt, roterer dine tanker og vildeste drømme. Hvorfor fik du mulighed for det? Hvorfor havde du retten til at gøre som du gjorde? Du kan ikke stoppe med at æde dig selv indefra. Så du bløder igen. Hver dag er en ny dag og du er stadig ikke helt klar over at dine dybeste tanker valgte at smide noget af dig selv væk. Der aldrig nogensinde kommer til at eksistere. Du ved at du ikke ville kunne magte at passe på mere end dit eget ego nu, du vidste at det ville klæde universet med endnu én til statistikken. Og solen er der stadig når du ser ud af ruden og din mave rumler fordi du er sulten, tror du. Du lukker øjnene og ser næsten det der engang forlod din krop og du giver dig selv lov til smile. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
