 |  | 67.651.200 sekunder |
 |
|
|||||||||||||
|
Løgn og latin og pis mig i øret. Røvhul. Engang troede jeg, det du gav mig var kærlighed. Det du gav mig var to år, en måned og enogtyve dage af mit liv jeg aldrig får igen. 67.651.200 sekunder. Hundredevis af minder, tusindvis af linjer om din latter, dit smil. Du lærte mig at stole på mænd igen, du lærte mig at elske igen. Røvhul. Den dag vi hilste på hinanden i bussen, var starten på det jeg troede skulle være mit livs kærlighed. Du var så smuk som du sad med din kaffe og dit tandpastasmil. Du troede det var starten på et let og enkelt forhold. Du troede du kunne slippe for at tage hensyn til mine særheder. Røvhul. Jeg levede de sidste syv måneder uden kærlighed. Jeg dansede nøgen for dig, gav dig al den kærlighed jeg kunne skrabe frem fra mit inderste. Jeg skar mit hjerte ud og serverede det på det sølvfad. Du gav mig ingenting. Røvhul. Du skred sent om aftenen den 31. August. Jeg finder det poetiske at som jeg låste døren bag mig, begyndte regnen at falde og tordenvejret der havde ulmet hele dagen trak op. Jeg har altid elsket lyn, jeg drømmer om at få et præget i min hud. For lyn symboliserer håb og lys i mørket. Farvel dit røvhul. Du lod mig leve en kærlighedsløs løgn, for du var ikke voksen nok til at se sandheden i øjnene: Jeg var for står en mundfuld. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
