 |  | En drøm om frøer, storke og Asger Aamund |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg drømte at jeg gik en tur sammen med en frø; vi gik under de skyggefulde træer og kiggede på vandet og sivene mens vi snakkede om fodbold og taoisme. Jeg kan huske at jeg tænkte at det var mærkeligt at møde en frø med den slags interesser, og det sagde jeg også til frøen men det grinede den bare ad. "Du er heller ikke for normal selv" sagde den drillende og vendte tilbage til Bundesligaen og Hamburger SV. Vejen bugtede sig fordi den fulgte efter vandet, og da vi kom ud af et sving mødte vi en flok storke. Frøen blev bange og hoppede ned i min lomme, men storkene havde allerede set den. "Hej" sagde de. "Vi så dig godt" - og så lo de med deres næb. (En storks latter er en mærkelig lyd, så jeg vil ikke en gang prøve at beskrive den.) "Vi er vegetarer og spiser ikke frøer, så du kan være helt rolig". Storkene bød os begge på te. Frøen kiggede frem fra sin lomme. Den var stadig skeptisk; men den holdt så meget af te at den overvandt sin frygt. Vi satte os alle ned og der kom tekander og croissanter frem - men LIGE da en af storkene skulle til at skænke den første kop kom Asger Aamund ud af buskadset. Han så os og gik direkte han hen til os, og endnu før han var nået helt frem begyndte han at fortælle os om hvorfor det var vigtigt at bankdirektører fik millioner af kroner når de blev fyret, og at det var lige så vigtigt at langtidsledige slet ingen penge skulle have. Frøen hoppede ned i min lomme igen, men storkene havde intet sted at hoppe hen; de forsøgte at gemme sig bag hinanden og at holde sig for ørerne med deres vinger, men Asger Aamund snakkede bare endnu højere. Han gik oven i købet hen til en af storkene og tog vingen væk fra dens ører. "Det er vigtigt det her" sagde han. "Og jeg har en masse gode ideer jeg gerne vil fortælle jer." Jeg kunne se storkene var vrede så jeg ville gøre noget. Jeg gik hen til Aamund for at få hans opmærksomhed og for at tage min del af byrden. Han var glad for at have endnu en tilhører - jeg er ikke sikker på at han havde set mig før - og han talte videre til mig om bankdirektørerne og de langtidsledige uden at bemærke at han havde skiftet publikum. Jeg begyndte langsomt at trække mig tilbage; min plan var at han fulgte efter mig og at jeg så kunne trække ham væk fra storkene. Og så skete det. Han kom til at træde på storkenes tekande så tuden knækkede af. Storkene rystede deres vinger og gik til angreb. De gennemborede ham igen og igen med deres sylespidse næb, de spiddede ham i hans jakkesæt, han døde under frygtelige lidelser; og hans blod blandede sig med den spildte te og løb ud i vandet. Hans skrig var så skingre at jeg vågnede, lidt forvirret. Jeg samlede mig sammen, gik ud i mit køkken og lavede en kop te. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
