 |  | Esoteriske Slips Kap. 49 Ignoranter |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 49 Ignoranter Da Jensen sidst på dagen meldte sin ankomst hos vagthavende , lå der telefonbesked fra hans kone. ”Ring lige til mig, skat. Din mobil svarer ikke.” Det var lige hvad der manglede, bandede han. De idioter i IT havde lovet, at alt nu ”skulle” fungere. Han havde foretrukket at alt faktisk ”fungerer”! Det var sådan set til at leve med, at politidirektøren eller vicedirektøren ikke kunne få fat i ham - eller justitsministeren for den sags skyld. Men hans kone! En flok bedrevidende ignoranter. Det var hvad de var i hele den afdeling, der arbejdede for Compol. Han ringede omgående til hende. ”Det er hos Jensens, hvis det er dig skat, skal du lige huske at købe et groft brød og en pose frosne rodfrugter med hjem. Ellers kan du indtale en besked efter tonen””¦”¦ Han gad ikke svare. Hun havde jo heller ikke direkte spurgt om noget”¦ To gange ”skat”? Hvad f”¦ gik der af konen? ”Groft speltbrød”. Hun vidste udmærket, at han foretrak almindeligt mørkt rugbrød. Uden rodfrugter. For fredens skyld puttede han sedlen i lommen. På vej op til kontoret tænkte han på at fortælle Dueholm om sin ide, om at tage Francois de Kue med på råd i løsningen af hackersagen. Bare på sidelinjen. Men hele tiden lod han sig forstyrre af de tredive-fyrre ansigter, som han havde registreret ved Mørks reception. Der var kun to, der drillede ham: Fotografen og Hattedamen. Han manglede et ”vellignende” billede af den kvinde, som PET garanteret lå inde med. Da han mosede ind ad døren, var Dueholm travlt optaget af at løse en krimiquiz på ”Forfattersiden” i stedet for at koncentrere sig om sit arbejde. - Nå, der sidder du, undskyld jeg forstyrrer dig i dine cirkler! - Ja, det siger du nok; men jeg har sgu fat i noget her”¦ - Glem det og lyt, svarede Jensen. Det er mig, der har fat i noget. Skaf mig et par billeder af ”Moppen” eller hvad hulen hun kalder sig, og find alt hvad der er værd at vide om en fotograf Henrik Holst. Hvem er chef for Moppen? Han eller hun må vel for helvede vide, hvem de har ansat? - Så, så, små slag. Jeg har rigeligt at se til med at redde vores politidirektør fra at lade formiddagspressen hugge hovedet af ham. - Blæse være med ham. Hold dig til sagen. Vores ”direktør” har kun rent mel i posen. Han har garanteret aldrig gået over for rødt eller undladt at købe groft brød til sin kone på forlangende! Vi har ladet os føre på vildspor, min ven, tro mig. Normalt vidste Dueholm godt, at udsagnet ”tro mig” som regel dækkede over Nordeuropas største løgn, men det var noget andet med Jensen. Han havde ikke for vane at lyve, når han kunne undgå det. Men et ”vellignende” aftryk af Moppen måtte kunne opspores. Problemet var bare lige at finde det - eller fremstille et nyt. De memorerede kort: Hun befandt sig et eller andet sted her i landet. Hun opererede for PET. Hun gemte sig antageligt i København, hvor hendes telefon to gange var blevet sporet. Hun var ca. 40-45 år gammel. Selvfølgelig ville det være muligt, at få fat i PET’s data om hende. Men selv om de to betjente fik hendes hoved på et fad, ville de ikke blive meget klogere. Ja, og så var der lige fotografen”¦ - Hvad har du fundet på ham? Fotografen? - Rolig nu”¦ Giv mig lige ni eller ti minutter, hvis du kan vente så længe”¦ - Hmm, ja, du ved jo hvordan det er”¦ - Ja, her er han”¦ pletfri indtil videre”¦ øjeblik”¦. men nej, han har derimod en gang vundet en sag om krænkelse af hans ophavsret. - Der er sgu ingen, der er pletfri, plejer du selv at sige”¦. - Måske. Her er intet endnu, det vil sige, at alle taler pænt om ham. Jo, en enkelt bladsmører har et horn i siden på ham efter en batalje, hvor fotografen nægtede at illustrere en lokal ping som et dumt svin. Selvfølgelig kan vi tvinge manden til at udlevere optagelserne fra receptionen. Men du har jo selv været der det meste af dagen. Hvad skulle det nytte? Vi finder ikke noget på ham. - Nøh, det kan du have ret i. Pokker tage min næse; den klør stadig. Kan vi gå længere i sporet, der peger på erhvervslivets indflydelse på vores ”kolleger” i Gladsaxe? Eller skal vi bruge alle vores kræfter på at fange en eller anden computernørd, der synes det er sjovt at drille os. - Både og, svarede Dueholm. Jensen kørte i Brugsen på vej hjem. For en sikkerheds skyld købte han også to poser franske kartofler og seks Hof. Det var mest af hensyn til underboen. Esoteriske Slips Kap. 50 Retouche Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
