 |  | Esoteriske Slips Kap. 50 Retouche |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 50 Retouche - Krille”¦, kaldte hans kone, Heddy. Der er en eller anden fra Bruun Rasmussen, der to gange har ringet hertil. Begge gange gav jeg hende dit mobilnummer. Jeg fik ikke fat i navnet, og hun sagde ikke hvad hun ville. Skal du nu til at fotografere antikviteter? - Nåh, hende”¦ det er bare en ”mystisk” dame, som jeg mødte ved receptionen i dag. Hun vil bare sikre sig, at hendes billede ikke kommer i avisen. Jeg havde glemt at oplade telefonen. Hun må bare ringe igen. Han sad netop og arbejdede med dagens billeder. Tit savnede han mørkekammerets magiske stemning og den karakteristiske lugt af fremkaldervæske, stopbad og fixér. Dampene var nok ikke sunde - og så var der altså en ny slags magi digitalkameraets og computerens muligheder. Han ville nu alligevel ringe til Bruun Rasmussen i morgen. - Fotografere antikviteter? Nej, sveske, det må vente til jeg bliver lidt ældre. Hun ligner lidt Suzanne Brøgger, bare yngre. - Ja, og mere yppig, kan jeg forestille mig? - Åh, den slags, ved du godt, den slags lægger jeg da ikke mærke til. Skal jeg dække bord? - Den gang, du fotograferede mig, var du ikke så blufærdig. Eller måske var det bare mig, der elskede din fummelfingrethed i fulde drag. Jeg nød at være mut og utilnærmelig, men overgav mig altid til sidst. Kan du huske det? Så, nu brænder sovsen på; gider du lige røre i den? Jeg spekulerede tit på, hvad du lavede derinde i dit mørkekammer. Jeg kunne bedst lide, når når du gav mig højglans”¦ du sagde altid, det vigtigste er øjnene. Åh, Krille; jeg elsker dig for det stadigvæk. Du trænger til at blive barberet. - Du kunne leve af dine erotiske fortællinger, hvis du fik dem skrevet ned og udgivet, sagde fotografen med dollartegn i øjnene. Du ville rødme, hvis du selv læste dem. - Skal vi spise først, eller hvad? Er du klar over, at Anaïs Nin skrev sine dagbøger for snart hundrede år siden? Aner ikke, hvad du taler om, svarede Henrik, kender ikke forfatteren, jeg er sulten. De var knap blevet færdige, da en SMS duttede sig ind. ”Hej far, må jeg låne bilen i morgen, tak du er en skat. Knuz.” Der ser du, sagde han, hvilket indtryk din frie opdragelse har gjort på vores døtre. Knuuz! - Du husker meget dårligt. Ursula har altid kunnet dreje dig om sin lillefinger. Efter aftensmaden vendte han tilbage til skærmen. Han tøvede med at slette billederne med ”kunstdamen” og gav sig til at kikke lidt på sine arkivfotos. Han syntes, at kvaliteten i billedernes udtryk og stemning var dalet i forhold til de tusindvis af papirbilleder, der var kommet ud af mørkekammeret. Måske skulle han alligevel anskaffe sig den nye printer, der lige var kommet på markedet. Eller ligefrem indrette et nyt mørkekammer? Deres ældste datter, Karen, ville være fotograf eller journalist. Hun havde altid taget gode billeder. Han blev helt sentimental, når han genså billederne fra hendes gymnasietid. Der lå sikkert mange af hendes fremtidsdrømme gemt. Der var også billeder fra Vor Frue Plads, hvor hun sad på trappen med et par veninder under Universitetets ørn. Han zoomede ind på en kvindelig lærer eller studerende, der var på vej ned ad trappen sammen med en lidt ældre herre. Dér var hun; ”kunstdamen”! Hans hukommelse fejlede aldeles ikke noget. - Kom, så skal du se den ”mystiske dame”, dog uden hat og solbriller. - Hvad laver hun der sammen med Bonnichsen? Ham, der har skrevet en bog om sit arbejde i politiet, spurgte Heddy. Var det hende, der ikke ville i avisen? Hun ser da ellers godt ud”¦ - Ja, gu’ er hende; jeg burde have uddannet mig i kriminalreportage”¦ Nu er spørgsmålet bare: Hvorfor vil hun ikke have sit billede offentliggjort? Bonnichsen var i hvert fald ikke med ved receptionen på Østerbro. Esoteriske Slips Kap. 51 En ostemad Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
