 |  | Esoteriske Slips Kap. 51 En ostemad |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 51 En ostemad Stamgæsterne i Hvepsereden sad og nød en enkelt fyraftenspils, da snakken kom ind på Lis. En af tømrerne, som havde hilst på hende i morges sagde, at hun var majet ud som en fotomodel fra Hellerup. Og med hat! De havde håbet, at hun var dukket op, når hun kom hjem. - Det var dog faens så nysgerrige I er, sagde Ole Sild. Hvis I gad en gang imellem at følge lidt med, ville I have set hende, da hun for lidt siden kørte bilen ind. Skal jeg gå over og tjekke hendes påklædning straks? Lad dog konen være i fred. Eliza var kørt direkte hjem. I dag havde hun ikke tid til at gå på værtshus. Måske ville hun gå derhen lidt senere og købe et par stykker mad. Hun bar flyttekassen ind i stuen og lagde papirbunkerne op på bordet. Det hele var dateret, men det kunne sagtens tænkes, at det lå ordnet på anden vis. Det var svært ikke at fordybe sig i de enkelte dokumenters indhold. Hvorfor havde han ikke destrueret det straks, når han havde læst det han skulle? Hun fandt den notesbog, der efter alt at dømme måtte være den nyeste i samlingen. Der var skrevet noter i den helt frem til forrige måned. Hvor længe havde han rent faktisk været aktiv i tjenesten? Nu manglede hun sådan en snedig kælderindretning, som hun havde fisket papirerne op af. Den smule ”fortrolige” papirer, som hun selv lå inde med, lå glimrende i bunden af et skab. Det halve af notaterne burde hun allerede have brændt. Men Robert Hansens ”arv”? Indtil videre måtte hun vel bare bruge kosteskabet. Hun trak i arbejdstøjet, fjernede den værste makup og stak notesblokken i lommen. Fyraftensrykket i ”reden” var så småt afløst af ”aftenholdets” medlemmer, der hver især, hensynsfuldt havde været hjemme for lige at skridte fronten af. Ole Sild nikkede og satte det sædvanlige hen til hende. - Hvad med en sildemad og et stykke med den gode ost, spurgte hun, og opdagede, at hun ikke havde fået al neglelakken af. - S’gerne. - Marta”¦, sagde han halvhøjt gennem køkkenlemmen, ”en krosild og en gammel ost til Lis”. Han tog stænkeflasken frem. Lis bladrede overfladisk i en nusset BT. Hun bladede hurtigt tilbage til side otte. ”Aktiedyk svækker EuroMed”. En ny pille lever ikke op til de forvent”¦ - S’god, sagde Ole og satte de to velanrettede tallerkener og rommen foran hende.- Du må have gjort indtryk på håndværkerne i morges. Jeg bad dem om at passe deres eget! Så længe du er påklædt, skal de sgu ikke blande sig. - Tak. Det er det jeg godt kan lide ved din lille oase her, svarede Lis. Hun læste resten af avisens lille artikel. EuroMed’s direktør afviste pure journalistens spørgsmål som værende sladder og løse rygter, der blot havde til hensigt at svække aktiekursen. Rigeligt med capers, mild, hakket rødløg og lidt bønnesalat til silden på Martas hjemmebagte rugbrød var en himmerigsmundfuld Hun gjorde et par blyantsnotater mellem silden og osten, som fik et par stænk. Ole hentede de tre små rødternede duge fra bordene på fortovet. Det var alligevel for køligt til at nogen ville slå sig ned nu. Han bandede, da ham kom ind. - Nu gider de unge fra gymnasiet sgu ikke en gang aflevere raflebægrene herinde, før de går. Jeg kender de tre barylere; de får det gule kort næste gang, sagde han ud i luften. - Ja, svarede Lis. Det røde nænner du jo alligevel ikke at bruge, søde Ole! Tak for mad. Hils Marta. Hun brugte aldrig sin i-pad på værtshuset. Det ville være uhøfligt. Selv en hvepserede har ganske mange færdselsregler. Eliza vænnede sig hurtigt til at læse Robert Hansens kragetæer eller kragetræer. Hun fandt dokumenter fra PET, men de var alle enten uden dato eller flere år gamle. Det var helt tydeligt, at hans noter refererede til nyere brevveksling og telefonsamtaler. Navne var svære at gennemskue; ”sky” og ”lab” var næsten for oplagte, men de passede med hendes vage forestilling. ”Zero” kun vel kun betyde nul, betydningsløst, ingenting eller måske også være et navn på en aktør? Skulle hun virkelig lukke op for posen og tage fru Hansen og hendes mand med på råd? Hun kunne jo have taget fejl af kasserne og brændt den forkerte? Nej. Det måtte være muligt - uden deres hjælp - at finde en logisk forklaring. Et ark i en af bunkerne lå lidt skævt, så et logo med en rød trane ragede ud. Hun satte en gul lap fast på det næste i bunken. Det var et brev fra et forlag til Robert Hansen: Tak for uopfordret indsendelse af Deres håndskrevne manuskript, som vi desværre må returnere. Vi behandler kun manuskripter, der er skrevet på maskine eller helst på pc i et Wordcompatibelt format . De er velkommen til at kontakte os for nærmere oplysninger. Med venlig hilsen”¦. Bla bla bla. Under afsenderen havde Robert H. skrevet ”Ikke besvaret” og med blyant trukket én let buet streg over hele papiret. Hvor hulen befandt det manuskript sig nu? Brevet fra forlaget var dateret i februar i år! Alt hvad der lå på bordet foran så ud til at være af betydelig ældre dato. Hun måtte minutiøst gå det hele igennem, ark for ark og gennemlæse samtlige notater. Hun kunne selvfølgelig også køre til Klausdalsbrovej og læsse hele balladen af. Da hun bladede i en af bøgerne fra halvfjerdserne faldt er et gulnet s/h foto ud. Lidt større end et pasfoto. Det viste et uskarpt billede af en mand, hun sikkert burde kende fra historietimerne. En statsmand af en slags, var han vist. Der havde været klippet lidt klodset i billedet, måske havde der stået en person ved siden af? På bagsiden stod der: Besøg hos WB, 1972 i Be”¦ - her manglede resten af teksten. Her kunne hun måske få hjælp af fru Hansen. Hun trængte til at sove. Navne og datoer svirrede rundt. Tyve minutters meditation på sengekanten plejede at hjælpe. Kun usædvanlige lyde i natten kunne forstyrre hende nu. Esoteriske Slips Kap. 52 Harens år Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
